Landbrug og arealanvendelse udgør ca. 75% af alle klimagas udledninger i Hjørring Kommune. Den markante andel giver samtidigt udtryk for, at Hjørring Kommune er en kommune, hvor landbrugserhvervet fylder meget, både i bevidstheden og i landskabet.

Den helt store reduktion i CO2 findes i udtagning af landbrugsjord fra landbrugsdrift. I lavbundsprojekter er klima i fokus, men der er flere andre grunde til at udtage landbrugsjord. Det er især sikring af grundvand, vandmiljø, etablering af ny natur (herunder skov), klimatilpasning og projekter, der reducerer udledning af næringsstoffer. En ændring til en mere klimavenlig drift af grønne områder og haver vil også føre til en reduktion i CO2. Den har et mindre omfang, men er dog vigtig i forhold til at være bevidst om, at alle kan være med til at gøre en forskel.

Det vurderes, at forbrugernes adfærd vil få landmændene til at omlægge til en mere klimavenlig drift, idet det forventes, at forbruget af animalske fødevarer vil falde, til fordel for vegetabilske fødevarer.

Hjørring Kommune har ambitioner om fortsat at have et stærkt og bæredygtigt landbrugserhverv, og derfor skal klimagas reduktionen ske gennem en udvikling og omstilling af erhvervet i tæt samarbejde med landbruget og landboforeningerne. Omstillingen skal ikke ske udelukkende i primærerhvervet, men skal bidrage til jobskabelse i relaterede- og følgeerhverv. Hjørring Kommune ser landbruget som en vigtig del af løsningen på klimaudfordringerne.

Landbruget har opnået en klimavenlig planteproduktion og har reduceret klimaaftrykket fra dyrene. Brugen af jorden er mere klimavenlig og CO2 udledningen fra lavbundsarealer er reduceret betydeligt

Målet er understøttet af 28 forskellige handlinger. Se mere under bilag

Genskabelse af den naturlige hydrologi i ådale og vådområder har et stort potentiale i forhold til reduktion af CO₂ udledning.  Det sker ved at hæve vandstanden i de berørte områder, så jorden bliver vandmættet. Derved reduceres nedbrydningen af den kulstofholdige jord. Arealerne vil i vidt omfang stadig kunne bruges til en eller anden form for drift f.eks. afgræsning eller høslæt i begrænset omfang. 

Hvor stort et potentiale, der kan realiseres, afhænger af, hvor stor en del der allerede er vandmættet natur uden drift, og at der dermed ikke vil ske en ændring i CO₂udledningen i forbindelse med en hævning af grundvandsstanden.

Jo mere kulstof der bindes i organiske forbindelser i jorden, jo bedre er det for klimaet. Opbygning af kulstof i jorden er derfor en vigtig handling for at nå klimamålene. Der er flere virkemidler: afgrødevalg, udtagning af mineraljorde, skovrejsning, fremstilling af biokul, mv. 

Når anvendelsen af arealet ændres fra omdrift til vedvarende eller længerevarende plantedække, sker der en opbygning af kulstof via fotosyntesen i plantematerialet både over og under jorden. Opbygning af kulstof i jorden med disse virkemidler vil i alt bidrage med en reduktion i CO₂ på ca. 26.000 tons frem mod 2030.

For at nå klimamålene er det nødvendigt at lagre mere kulstof i jorden, end det sker med ovenstående tiltag. Derfor arbejder Hjørring Kommune, i samarbejde med lokale biogasanlæg, om muligheden for fremstilling af biokul af restfibrene efter biogasproduktion. Når fibrene opvarmes, forkuller de samtidigt med at der frigives energi, der kan udnyttes. De forkullede fibre nedbrydes først efter 500-1000 år, når de efterfølgende nedmuldes i landbrugsjorden. Det bidrager derfor til en effektiv fjernelse af CO₂ fra regnskabet. Det første pilotprojekt til fremstilling af biokul er på tegnebrættet, og Hjørring Kommune forventer at flere af biogasanlæggenes restfibre inden 2030 vil anvendes til biokul.

Reduktion af vomgasser har et stort potentiale i forhold til at nedbringe CO₂ ækv. Fodringen kan optimeres i forhold til dannelsen af vomgasser, ved tilsætning af kraftfoder og fedt samt anvendelse af letfordøjeligt grovfoder.

En ændret fodring kan dog ikke løse udfordringen alene, så det er nødvendigt at inddrage nye teknologier, der kan mindske metan dannelsen i vommen. Der tages her udgangspunkt i køer, men metoderne vil kunne anvendes hos alle drøvtyggere. Reduktion af vomgasser har et stort potentiale i forhold til at nedbringe CO₂ ækv. På nuværende tidspunkt er der ikke nogen virkemidler, der kan bidrage til en effektiv reduktion. Der er dog flere teknologier på bedding, og her har man store forventninger til tilsætning af 3 nitro-oxy-propanol (3NOP) og fodring med tang.  

3NOP er et foderadditiv, der kan nedsætte køernes metan udledning med op til 30%. Forventningen er, at 90% af køerne vil få tilsat 3NOP i foderet i 2030. Ved at tilsætte visse tangarter i køernes foder har forsøg ved Århus Universitet vist en reduktion af metan på op til 50%. Tang har den fordel, af det formentlig kan anvendes på økologiske bedrifter. Det forventes at 90% af køerne vil få tilsat tang i foderet i 2030. Det vides ikke, om kombinationen af de to beskrevne virkemidler vil give en anderledes effekt.    

Ud over disse tiltag arbejdes der med andre metoder hvorpå metan udledning fra kvæg og andre drøvtyggere kan minimeres. Der forskes i et ”stof X” der har vist resultater hvor koens metan udledning reduceres med 100 %. Stoffet X er forsat i forsøgsfasen, så der kan ikke siges noget om hvornår dette kan tilsættes koens foder, men forskerne forudser af køerne i 2050 er i nærheden af klimaneutralt. Yderligere er der flere internationale forskere i gang med at finde en løsning på køernes metan udledning.

Ved at opbevare og anvende husdyrgødning på en anden måde kan dette reducere udledning af CO₂. Nogle af disse metoder er: 

• afgasning af husdyrgødning
• overdækning af gyllebeholdere
• gyllekøling
• luftrensning
• reduceret jordbearbejdning.

Samlet set er forventningen at dette vil kunne bidrage med en reduktion på 23.000 tons CO₂.

Handlinger og tiltag primært inden for 4 områder.

Lavbundsarealer:

I Hjørring Kommune er der ca. 4.318 ha med et kulstofindhold over 6%. Der er potentiale til, frem mod 2030, at udtage ca. 50% af lavbundsareal med et kulstof indhold på over 6%, det vil give en effekt på omkring 49.000 tons CO₂ i 2030. Den sidst halvdel skal udtages inden 2050.

Konkret kunne det ske ved multifunktionel jordfordeling eller ved projekter om udtagning af lavbundsarealer. Der er et multifunktionelle jordfordelingers projekt i gang i Bjergby Astrup-Slotved og et lavbundsprojekt i Ilbro Enge. Men vi skal, sammen med landbruget og lodsejere, finde flere projekter hvis målet om udtagning af 6.682 ha lavbundsjord skal nås.

Kulstofslagring i jord og planter

Målet nås ved at Hjørring Kommune går forrest med at omlægge driften af egne arealer. Ved at Hjørring Kommune med samarbejdspartneren LandboNord, arbejder for at lokale landmænd omlægger driften på egnede arealer. Sammen med landbruget og landboforeninger fortsættes kampagnen, hvor 3 % af agerjorden udlægges midlertidigt som natur samtidig med, at der kan søges støtteordninger hjem.

Sammen med afgasning af hovedparten af husdyrgødningen, vil Hjørring Kommunes samarbejdsaftale med biogasbranchen i Hjørring Kommune, bidrage til at nå målsætningen om lagring af 37.000 ton CO₂ i biokul i 2030.

Samlet set vil kulstoflagring i jorden og planter bidrage med op til 74.000 til CO₂ ækv frem mod 2050.

Reduktion af vomgasser

Hjørring Kommune forventer at 45% af køerne vil få tilsat et metan reducerende stof i foderet i 2030, hvilket vil give en reduktion på ca. 8.500 ton CO₂ 

Hjørring Kommune vil gennem vores regelmæssige miljøtilsyn formidle den kendte viden til landmænd. Der er forventning om at der vil komme et lovkrav om tilsætning at stoffer i foderet der kan reducere køernes metan udledning.

Husdyrgødning

Besparelserne skal findes via dialog, partnerskabsaftaler og konkrete udviklingsprojekter med landbruget og følgeerhverv. Det er muligt, at kommunen på et tidspunkt kommer til at stille klimakrav i miljøgodkendelser til husdyrbrug, men sådan er det ikke i dag. Hjørring Kommune har et godt og konstruktivt samarbejde med LandboNord, og næste skridt er, at landmændene i kommunen inviteres til dialog møder, hvor konkrete idéer kan modnes

Klimaregnskabet

Landbrugets klimaregnskabet består af 3 dele; dyrehold, planteavl og arealanvendelse. Som det ses af tabellen, er landbrugets andel af det samlede klimaregnskab steget fra 1990 og til i dag (2018). Dette skyldes primært at der er sket et stort fald i energiens andel af det samlede klimaregnskab, og dermed kommer landbruget til at udgøre en større del af det samlede regnskab

Som det ses af tabellen, så er dyreholdet den største udfordring, i forhold til at minimere CO₂ udledningerne.

Udover den CO2 som kan relateres direkte til dyrehold, planteavl og arealanvendelse så er der også udledninger fra landbruget som tæller med på hhv. transportområdet og på energiområdet. Landbrugets bidrag til de to andre sektorer er:

• 20.155 t til transport (primært diesel)
• 16.585 t til energi (energiforbruget på bedrifterne) 

De største CO₂ reduktioner og manko

De handlinger som medfører de største CO₂ reduktioner i 2030 er:

• Dyrehold
  • 19.658 t ved at 70% af den tilgængelige husdyrgødning afgasses
  • 13.435 t ved at der produceres 30% mindre kød (kvæg)
  • 9.503 t ved at 45% af alle køerne får et metan reducerende fodertilskud
• Planteavl
  • 36.995 t ved der produceres biokul og de anvendes på 5.000 ha
  • 4.400 t ved 40% N₂O reduktion i 20% af gyllen
• Arealanvendelse
  • 48.864 t ved at udtage halvdelen af 4.318 ha lavbundsjord (50%)
  • 11.350 t ved at udtage 3% landbrugsareal (1480 ha) under Naturkommunen blomstre vildt projektet
  • 7.500 t ved skovrejsning (750 ha)

Samlet set så betyder reduktionerne at der sker en stor reduktion på landbrugsområdet. Men som det fremgår af tabellen at ser vi isoleret set på landbruget, så er er mankoen stadig betydelig.  Den forholdsvis store manko ses også ved andre landbrugs kommuner

Lavbundsarealer

Lavbundsprojekter har udover at binde CO₂ mange merværdier f.eks.:

• at sikre og styrke biodiversitet og natur
• opnå mål i vandplanerne
• klimasikre og forsinke regnvand
• genskabe den naturlige hydrologi i og omkring vandløb.

Barrieren kan være mangle på penge eller at processen bliver for bureaukratisk.

Ændring i arealanvendelsen fra omdrift til mere ekstensiv udnyttelse, kræver finansiering af den manglende indtjening, i form af bl.a. tilskudsordninger. Det er desuden yderst vigtigt at ekstensiveringen ikke forringer udviklingsmuligheden for omkringliggende husdyrbrug, hvilket på nuværende tidspunkt kan afholde landmænd, for at udnytte de eksisterende ordninger.

Den ændrede arealanvendelse vil desuden have positive sideeffekter ved af fremme natur og biodiversitet, dels på de nye arealer, men også sikre en bedre beskyttelse af eksisterende naturområder, ligesom der sker en beskyttelse af grundvandet der dannes på arealerne.

Kulstoflagring i jorden

Fremstilling af biokul er forsat på udviklingsstadiet, og biokul kan have et forhøjet indhold af bl.a. tungmetaller og flygtige organiske forbindelser, hvilket skal undersøges nærmere. Det er dog allerede velkendt, at biokul virker jordforbedrende, ved at holde på vand og næringsstoffer i jorden, og desuden have en reducerende effekt på lattergasdannelsen ved omsætning af tildelt husdyrgødning på arealerne.

Der er flere merværdier ved at udbringe biokul på landbrugsjord, blandt andet har de en jordforbedrende effekt, det mindsker nærringsstofudvaskning til grundvandet og det recirkulerer fosfor som er et begrænset næringsstof.

Barrieren for ikke at nå i mål er at der endnu ikke er et anlæg i der kan producere biokul i Hjørring Kommune. Det forventes at der i 2023 vil stå et produktionsdygtigt anlæg klar.

Reduktion af vomgasser

Den helt store barriere er at produktioner ikke er på markedet endnu. Det vides ikke om der vil være nogle merværdier ved anvendelse af tilsætningsstofferne.

• 6 – Rent vandt og sanitet
• 7 – Bæredygtigenergi
• 13 – Klimaindsats
• 15 – Livet på landet
• 16 – Livet i vandet