Fokusområdet dækker over mange forskellige udledninger og udgør kun en mindre del af CO2 regnskabet. Men også små reduceringer tæller med, når der skal være klimaneutralitet i 2050.
Der er fokus på fortællingerne om, hvorfor det giver mening at sortere affald, købe og bygge bæredygtigt, osv. Det overordnede formål er at minimere CO2 udledningen og være mere bevidste om vores ressourceforbrug, men det er vigtigt at fortælle om de praktiske formål og virkemidler f.eks. at plast bliver til nye produkter, osv.

Turisme fylder meget i Hjørring Kommune og derfor giver det god mening også at se på det i en klimasammenhæng. Der er fokus på energien i alle kommunens sommerhuse og transporten. På sigt også arbejde mere på at overnatningstilbud bliver bæredygtige

Selvom temaerne er forskellige, er der meget, som binder dem sammen. Det handler om, hvordan vi udnytter ressourcerne bedst muligt og arbejder med værdikæder og symbioser og ikke kun CO₂-besparelser. Det handler også om hvordan vi samarbejder og deler viden, så vi får truffet de bedste beslutninger ud fra et helhedsperspektiv. 

Kommunen vil gerne gå forrest - som myndighed, facilitator og virksomhed. Med udgangspunkt i vores egen professionelle adfærd vil vi være det gode eksempel. På den måde vil vi være med til at påvirke vores samarbejdspartnere og borgere til også at ændre adfærd.

Vi nærmer os det cirkulære samfund, hvor begrebet affald næsten er væk, hvor ressourceforbruget er minimeret og hvor den grønne omstilling ikke længere er et konkurrenceparameter, men noget man bare gør

Målet er understøttet af 43 forskellige handlinger. Se mere under bilag

Klimaregnskab

Som det ses af tabellen, så udgør området en lille del af Hjørring Kommunes samlede klimaregnskab. Det ses også at der ikke er den store udvikling i reduktionerne. Derfor er det vigtigt at vi også arbejder målrettet her. Klimaregnskabet for den cirkulære økonomi er fokuseret på virksomhedens udledninger samt på affald og spildevand. En del af ’kommunen som virksomhed’ er med heri, men som det vil blive beskrevet senere så har vi i dag ikke et klimaregnskab for virksomheden Hjørring Kommune

'

Udover de tal som her indgår i klimaregnskabet, så bidrager virksomhederne, kommune mv også ind på både energiområdet og på transporten. Den andel som CØ-området bidrager med på de andre områder er:

• 40.496 t til transportområdet (varebiler, busser, lastbiler)
• 20.534 t til energiområdet (bygge-anlæg, fremstilling, detailhandel, offentlig services)

Reduktioner og manko

De eneste to handlinger som det er muligt at beregne CO₂ reduktioner på i 2030 er:

• 90.900 t ved etablering af et 100 MW metanol anlæg
• 1.981 t ved udfasning af 30% af F-gasser ved virksomhederne

  Som det ses af den beregnede reduktionssti og mankoen så er der noget at samarbejde med f.eks. virksomhederne omkring. Men det er også et håb af metoderne til beregningerne af CO₂ bliver bedre inden for de kommende år, så det er muligt at regne på flere af vores tiltag

At arbejde cirkulært har både mange merværdier og mange barriere. Grundlæggende handler det om at vi skal tænke, købe, bestille anderledes når vi går fra den lineære økonomi og til den cirkulære økonomi.

Når man gerne vil arbejde cirkulært, så kan det let blive et spørgsmål om ’hønen og ægget’. For hvad kommer først efterspørgslen eller produktet. Så her ligger en klar barriere, og det lige gyldigt om man er virksomhed, skal bygge en ny skole eller skal købe ind til ældreplejen.

En anden barriere er at mange virksomheder eller leverandører ikke ser sig selv som first mover, der er ofte fokus på drift og ikke på udvikling. Der er også mange myter om at omstilling til at være grøn eller klimavenlig er dyrt og ikke efterspørges af kunderne. Nogle gange vil det kræve investeringer i f.eks. ny teknologi

Det bliver vigtigt at vi alle er lidt modige og tør efterspørge de cirkulære produkter, og at vi som kommune tør går i dialog med virksomheder. Leverandører med om udvikling af nye produkter og omlægning af produktionen for at skabe mere bæredygtighed og cirkulære produkter.

Der er mange merværdier. At arbejde med og understøtte en grøn udvikling og omstilling i kommunens virksomheder sker der også en fremtidssikring af virksomhederne. Heri kan der også ligge flere arbejdspladser til kommunen.

Når vi får sorteret affaldet mere og bedre vil det skabe nye ressourcer så vi ikke skal bruge nye råvare, der er allerede råvarer som i dag er svære at skaffe og som vi via den cirkulære økonomi kan erstatte. Der er altså mange nye forretningsmuligheder og nye produkter som ligger og venter på at blive samlet op

I forhold til cirkulær økonomi arbejder vi med følgende Verdensmål:

• Mål 1: Afskaf fattigdom
• Mål 6: Rent vand og sanitet
• Mål 7: Bæredygtig energi
• Mål 8: Anstændige jobs og økonomisk vækst
• Mål 9: Industri, innovation og infrastruktur
• Mål 12: Ansvarligt forbrug og produktion
  • 2 bæredygtigt forbrug og forvaltning af ressourcer
  • 5 reduktion af affald - affaldsgenereringen væsentligt reduceres gennem forebyggelse, reduktion, genindvinding og genbrug.”
  • 6 bæredygtig praksis og rapportering for virksomheder
  • 8 information om bæredygtig udvikling
• Mål 11: Bæredygtige byer og lokalsamfund
• Mål: 13.3 undervisning og oplysning
• Mål 17: Partnerskaber for handling

Klima og bæredygtighed er både på den nationale og den globale dagsorden og virksomhederne vil løbende møde nye lovkrav med fokus på miljø- og klima. Flere virksomheder vil også i stigende omfang møde nye krav og forventninger fra deres kunder der f.eks. ønsker dokumentation for produkter og processers klimaaftryk, eller stiller krav om at produkter kan genanvendes osv. For at fremtidssikre virksomhederne i Hjørring Kommune er det derfor vigtigt, at de er ”up to date” og bevidste om eksisterende og kommende krav og muligheder der er for at leve op til den grønne dagsorden

Som en aktiv del af Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling i Norddanmark (NBE) har vi og flere af kommunens virksomheder gode erfaringer med at arbejde med bæredygtig udvikling og grøn omstilling. Dette arbejde har foregået både i form af vidensdeling til diverse netværks arrangementer men også i form af en række projekter med fokus på et eller flere indsatsområder i eller på tværs af virksomheder og brancher.

Vi ved derfor at en del, særligt lidt større virksomheder, allerede er i gang med at tænke bæredygtighed ind i deres forretningsudvikling og for nogens vedkommende er de også allerede godt i gang med implementering af f.eks. grøn strøm, mere affaldssortering, eller udnyttelse af overskudsvarme.

Vi ved også at en del af særligt de mindre virksomheder i Hjørring Kommune som ikke er kommet så langt med at tage stilling til hvad en bæredygtig udvikling er og hvad det betyder for dem. Flere virksomheder kan i en travl hverdag have problemer med at finde ressourcerne til at arbejde med og investere i bæredygtig udvikling. Derfor sættes der i klimahandlingsplanen fokus på at hjælpe Hjørring Kommunes virksomheder med at identificere og måske realisere de potentialer de har for bæredygtig og måske mere cirkulær forretningsudvikling.

Ambitionen

Med klimahandlingsplanen sættes der fokus på omstilling til vedvarende energi samt optimering og substitution i brugen af f-gasser og øvrige forbrugsstoffer. Mulighederne for at arbejde med omstilling, optimering og substitution er mange og det vil være forskelligt, hvad der passer den enkelte virksomhed bedst. Med informationskampagner, vejledning og facilitering af deltagelse i forskellige projektforløb og tilskudsordninger er det et mål at nedbringe udledningen af CO₂ fra virksomhedernes energiforbrug med 70% og en reduktion på 80% af udledningen af F-gasser i 2050.

Hjørring Kommune vil gerne understøtte udviklingen af PtX (Power to X) teknologier herunder teknologier til CO₂ fangst, transport, lagring og anvendelse Det gør vi ved at deltage aktivt i forskellige udviklingsprojekter i samarbejde med flere forskellige virksomheder samt branche- og interesse organisationer. Ambitionen er at 90% af den biogene CO₂ der i dag udledes i Hjørring Kommune, i 2050 skal anvendes i produktionen af grønne brændstoffer.

Generelt ønsker vi at sætte fokus på udviklingen af flere cirkulære værdikæder i og på tværs af kommunens virksomheder. Med udgangspunkt i klimaplanen vil vi arbejde aktivt med at facilitere en kompetenceopbygning og vidensdeling om cirkulær økonomi og værdikæder, i og på tværs af virksomheder og brancher. Vi vil understøtte dette arbejde ved at samarbejde med virksomheder og interessenter om at deltage i og evt. hjemtage projekter med funding fra f.eks. EU-puljemidler.

Barriere og Merværdier

Ved at arbejde med og understøtte en grøn udvikling og omstilling i kommunens virksomheder sker der også en fremtidssikring af virksomhederne. Klima og bæredygtighed er både på den nationale og den globale dagsorden og virksomhederne vil løbende møde nye lovkrav med fokus på miljø- og klima men også fra kunderne vil mange virksomheder opleve flere forventninger og krav til bæredygtige produktion og produkter. Derfor betaler det sig for kommunens virksomheder at være ”up to date” og måske endda et skridt foran på den grønne dagsorden.

Det kan være en ressourcekrævende proces at arbejde med bæredygtighed og udvikling af cirkulære værdikæder. Der skal tænkes ud af boksen og ofte skal flere forskellige muligheder undersøges og afprøves før det lykkes. Der kan også være udfordringer med lovgivningen, som ikke nødvendigvis understøtter nye teknologier og cirkulærer værdikæder.

Ikke alle virksomheder ser sig selv som grønne og der er ofte fokus på drift, derfor vil flere virksomheder ikke have et umiddelbart ønske om at omstille sig – de har ikke ambitioner om at være først på denne dagsorden.  Der er også mange myter om at omstilling til at være grøn eller klimavenlig er dyrt og ikke efterspørges af kunderne.

Handlinger og tiltag

Vi vil arbejde med at udvikle miljøtilsynet hos virksomhederne, og gennem tilsynene være med til at facilitere vidensdeling og sætte fokus på virksomhedens muligheder for at arbejde med bæredygtighed og grøn omstilling, ud over hvad der er lovpligtigt her og nu.

Business Hjørring vil arbejde på at komme bredt ud til Hjørring Kommunes mange forskellige virksomheder og sammen med dem finde muligheder og eventuelt støtte kroner f.eks. til at implementerer grøn teknologi, hjælp til udarbejdelse af klimaregnskaber eller noget helt tredje som er nødvendigt for at en virksomhed kan følge med og måske endda være et skridt foran i en bæredygtige udvikling.

Vi vil understøtte og facilitere udviklingen og etableringen af nye teknologier så som carbon capture and storrage (CCS) og Power to X (PtX). Særligt er CO₂ fangst fra biogasanlæg interessant at kigge ind i men også CO₂ fangst fra affaldsforbrænding kan være en mulighed. Det handler i første omgang meget om at være med til at skabe samarbejder på tværs af interessenterne samt at give mulighed for at den nødvendige infrastruktur kan etableres. 

Affald er her både erhvervsaffald og husholdningsaffald.

Hvis vi skal nå i mål med 65% genanvendelse i 2030 og 85% genanvendelse i 2050 og samtidig nedbringe de samlede affaldsmængder så kræver det, at vi alle ændrer på vores vaner og forbrug. Vi skal væk fra ” brug og smid væk” produkter, vi skal begrænse spild fra produktionen og vi skal tænke og arbejde anderledes med at udnytte ressourcerne mest optimalt både for miljø og mennesker

Ambitionen

Vi skal have endnu mere af det genanvendelige affald udsorteret og vi skal øge kvaliteten i sorteringen og i genanvendelsen af det udsorterede affald. Det skal vi fordi det skal give mening at sortere affald og det gør det kun hvis det genanvendelige affald kan bruges til produktion af værdifulde produkter som også kan genanvendes når de bliver til affald.

Vi skal have virksomhederne med på sorteringen af minimum de 10 fraktioner som også sorteres hos husstanden. Særligt skal vi have fokus på udsorteringen og meningsfuld genanvendelse af plastaffald. I den forbindelse skal vi se på kommunens egne indkøb og de krav vi stiller til leverandører og produkter. Det skal vi fordi kommunen igennem sine indkøb har mulighed for at understøtte et marked for plastprodukter af høj kvalitet, som kan genanvendes igen og igen.

Vi skal nedbringe de samlede affaldsmængder og arbejde for at flere produkter og materialer bruges i længere tid f.eks. ved at ting repareres og/eller genbruges af andre inden det bliver til affald.  Vi skal udnytte alle ressourcerne bedst muligt og det der er den enes affald kan måske være en værdifuld råvare for en anden. Derfor vil kommunen gå forrest og facilitere, at vi sammen med vores leverandører og kommunens øvrige virksomheder arbejder ambitiøst med grøn omstilling og cirkulære forretningsmodeller.

Hvis vi skal nå i mål med 65% genanvendelse i 2030 og 85% genanvendelse i 2050 og samtidig nedbringe de samlede affaldsmængder så kræver det, at vi alle ændrer på vores vaner og forbrug. Vi skal væk fra ” brug og smid væk” produkter, vi skal begrænse spild fra produktionen og vi skal tænke og arbejde anderledes med at udnytte ressourcerne mest optimalt både for miljø og mennesker. Vi vil som kommune facilitere at viden deles på tværs af virksomheder, brancher, borger og kommune. Vi vil indgå i og støtte op om udviklingsprojekter der skaber nye viden eller teknologier der kan bringe os tættere på vores mål om mindre affald og mere genanvendelse.

Barriere og Merværdier

Ved at arbejde med og understøtte en grøn udvikling og omstilling i kommunens virksomheder sker der også en fremtidssikring af virksomhederne. Klima og bæredygtighed er både på den nationale og den globale dagsorden og virksomhederne vil løbende møde nye lovkrav med fokus på miljø- og klima men også fra kunderne vil mange virksomheder opleve flere forventninger og krav til bæredygtige produktion og produkter. Derfor betaler det sig for kommunens virksomheder at være ”up to date” og måske endda et skridt foran på den grønne dagsorden.

Affald er en fælles udfordring for kommunens virksomheder og borgere. Det er vigtigt, at der ikke går ”hønen eller ægget” i den, når der skal investeres i nye løsninger og ændres adfærd for at komme i mål med at minimere affaldsmængderne og øge genanvendelsen. Meningsfuld affaldssortering kræver gode afsætningsmuligheder. Gode afsætningsmuligheder kræver et marked for genanvendelige produkter og materialer. Markedet kræver forsyningssikkerhed og kvalitet i produkterne og dermed sikkerhed og kvalitet i affald sorteringen. Det hele hænger altså sammen og derfor er vi alle nødt til at løfte i flok og påtage os ansvaret for at være en del af løsningen frem for en del af problemet. 

Handlinger og tiltag

Handlingerne i klimaplanen fokuser på to hovedmål: Øget genanvendelser og affaldsminimering og cirkulære værdikæder.

Handlinger til at øge genanvendelsen drejer sig meget om at videreudvikle og implementere gode kommunale indsamlingsordninger, der fra 2023 også kommer til at omfatte indsamling af genanvendeligt erhvervsaffald fra mindre virksomheder. Kommunens egen sortering skal også have et løft så der på alle kommunale arbejdspladser som minimum sorteres i de 10 fraktioner som også sorteres hos husstandene.

Særligt skal der sættes fokus på udsortering af plastaffald. Her vil modtagerkontrol samt mere information og vejledning være vigtige værktøjer til at nå i mål.

Handlinger til at skabe affaldsforebyggelse og flere cirkulære værdikæder tager udgangspunkt i facilitering af videndeling, samarbejder og udviklingsprojekter på tværs af kommune, virksomheder, borger, videns institutioner, branchefællesskaber og interesseorganisationer. Vigtige værktøjer til at nå i mål vil være virksomhedsbesøg, workshops og informationsmøder samt hjemtagning og deltagelse i udviklingsprojekter.

Det er alment kendt, at byggesektoren udleder CO₂ særligt ved opførelsen af nye bygninger, hvor der bruges materialer der under produktion udleder store mængder CO₂. Men der findes også flere projekter, der viser at ved at indtænke bæredygtighed i projektering, udbud og anlægsfasen, er muligt at reducere denne udledning betragteligt.

Ambitionen

Vi ønsker at der i forbindelse med renovering, tilbygning, nedtagning og nybyg/ny anlæg ikke længere kun måles på laveste pris og/eller æstetik, men ligeledes på løsninger som reducerer udledningen af CO₂. Der er behov for en holdningsændring, således at genbrugte materialer og inventar bliver første valget når bygninger skal opføres og ombygges.

Barriere og Merværdier

Generelt er der en stor barriere ift. bæredygtigt byggeri. Der er ikke nogen hyldevarer, der blot kan anvendes, løsningerne skal findes undervejs i processen. Det kræver at bygherrerådgiverne har en finger på pulsen ift. konkrete materialer og systemer som kan skubbe byggeriet i den rigtige retning.  Over tid vil det blive dyrere/sværere at opføre byggeri, hvor CO₂ udledningen er høj, hvilket dog vil være en stor driver for at markedet omstilles.

Handlinger og tiltag

Handlinger og tiltag fordeler sig over 4 områder

Databaseret energiledelse

En systematisk opsamling af forbrugsdata (el, vand, varme) på de kommunale bygninger. Overvågning af data med henblik på at opfange højdespringere. Ved at identificere disse højdespringere er der mulighed for at målrette energi arbejdet på disse bygninger, hvor potentialet er størst. På sigt vil udstilling af data kunne bruges til nudging i bygningerne, og vil kunne bruges som læring på skoler, hvor man kan have tema om forbrug og hvordan vi hver især kan nedbringe dette forbrug.

Flere krav i udbudsmaterialer

I forbindelse med kommende udbud, skal der indarbejdes flere krav om for eksempel bæredygtige arbejdsgange og materialer. Hermed vil det være muligt at presse rådgivere, entreprenører og håndværkere til at opfylde disse krav, og dermed spares der CO₂ i forbindelse med projektet.

Bæredygtigt materialevalg

Materialevalg skal ikke kun fokusere på økonomiske eller miljømæssige fordele her og nu, men tage hele bygningens levetid med ind i betragtningen. Vi vil derfor have et større fokus på følgende områder:

• Bæredygtigt materialevalg ved hjælp af værktøjer til livscyklusberegninger.
• Tidlig inddragelse og øget tværfagligt samarbejde, for sammen at finde de bedste materialer.
• Stille krav om brug af genbrugsmaterialer i udbud til rådgivere og arkitekter.
• Stille krav om certificeringer fx miljøvaredeklarationer.

 Bæredygtig byggeplads

Når et byggeri- eller anlægsarbejde går i gang, etableres der en byggeplads. For at reducere CO₂ udledningen fra byggepladsen, er det nødvendigt ikke blot at se på maskinel og udstyr, men også på adfærd på byggepladsen. Vi vil derfor have et større fokus på den fossilfri/fossilminimeret byggeplads, ved:

• Bæredygtig adfærd (undgå tomgangskørsel, sluk lys, benyt LED-lys)
• Reducere forbrug (vand, varme, el., gennem adfærd)
• Reducere affaldsmængder der ryger til forbrænding (mere sortering, genbrugscontainer)
• Fossilfrie maskiner el. partikelfilter/HVO100-brandstof som minimumskrav
• Sikre den gode trafikafvikling omkring byggepladsen
• Dynamisk byggeplads, hvor byggepladsen tilpasses de enkelte byggefaser

 Bæredygtig bygningsdrift

Det er vigtigt at vi tager gode og velbegrundede materialevalg i vores bygge- og anlægsprojekter og det er samtidig vigtigt at de materialer som bliver vedligeholdt efter anvisningerne. Dermed er vi med til at minimere det akutte vedligehold, og øge det planlagte vedligehold.  Det kunne være ved:

• Øget vidensdeling fra 360° bygningssyn, så vi opsamler viden om materialer, til brug for bedre materiale beslutninger i fremtiden.
• Genbrug af inventar
• Synliggøre driftsomkostninger ved aflevering, evt. gennem TCO (altså beregninger på hvad det koster at vedligeholde gennem hele bygningens levetid)
• Ressource kortlægning
• Vores eksisterende bygningsmasse skal ses som en ressourcebank. Der kan være gode og sunde materialer i bygningen, som ved lidt omtanke kan genbruges eller genanvendes i andre projekter.
• Lav ressource kortlægning i nedtagningsprojekter og større ombygninger og renoveringer for øget genbrug og genanvendelse af materialer.
• Bruge den digitale bygningsdatabase (Dalux) som værktøj for dokumentation og videreformidling af genbrugsmaterialer

Hjørring Kommune kan bruge indkøb som løftestang til at understøtte fokus på de fremtidige bæredygtige løsninger og produkter, som anvendes bredt i kommunens drift. Der vil forsat skulle indkøbes varer og tjenesteydelser ansvarligt og effektivt, men med et fremadrettet øget fokus på miljømæssig-, socialt- og økonomisk bæredygtighed.

Bæredygtighed er ikke kun relateret til miljø- og klimavenlige tiltag, men endvidere som krav til kommunens leverandører om at løfte et socialt ansvar, samt et hensyn til totaløkonomien.

Hvert eneste af kommunens indkøb sætter et aftryk på miljøet og klimaet, og med denne baggrund har kommunen mulighed for at opstille rammer for og præge indkøbsadfærden, således vi i vores valg og handlinger værner om miljøet.  

Ambitionen

Det fremtidige arbejde med bæredygtigt indkøb vil forsætte i det nuværende spor, med ambitionen om:

• Fokus på den grønne værdikæde som et element i forbindelse med kommunens udbud af vare og tjenesteydelser.
• Øge kommunens interne indkøbsfokus på grøn omstilling, med henblik på at afsøge muligheder, efterspørge flere grønne løsninger, substituere konventionelle produkter til grønne alternativer og igangsætte markedsmodning.
• Afsøge potentialer for fremtidige bæredygtige indkøb og nedbringe kommunens CO₂aftryk, med udgangspunkt i dataunderstøttelse og nationale klimaberegninger.

Barriere og Merværdier

Det kræver en tværgående fælles kommunal indsats for at bibringe en mere bæredygtig indkøbsadfærd. Opgaven kan ikke løftes i Indkøb- og Udbudsafdelingen alene, men vil kræve en samlet indsats for hele organisationen.

Det er vigtigt at kravene holdes simple, og skal kunne fungere både i en udbudssammenhæng og i den efterfølgende brug af kontrakten/rammeaftalen. 

Der skal forventes prisstigninger på nogle produkter i overgangen fra et konventionelt sortiment til et grønt sortiment.  Det vil derfor kræve en konkret vurdering i forhold til opgaven, om der kan afsættes en større økonomisk ramme. Fastholdelse af nuværende økonomiske ramme vil kræve en løbende prioritering mellem kvalitet, service, levering, bæredygtighed m.v. 

En barriere er, at samarbejdspartnere og leverandører forsat er i opstartsfasen i forhold til implementering af grøn omstilling, og på denne baggrund ikke vil kunne honorere kommunens ambitiøse krav til miljø og bæredygtighed i kommunens indkøbsaftaler. Der vil dog kunne skabes en merværdi for kommunen ved at udnytte markedsdialogen til at igangsætte tidlig markedsmodning for områder med stort potentiale, samt undersøge, udfordre og implementere eksisterende løsninger.

Handlinger og tiltag

I forbindelse med kommunens mangeartede indkøb, kan der i højere grad efterspørges bæredygtige alternativer til konventionelle løsninger. Konkret er der behov for en omstilling af kommunens nuværende indkøbs- og udbudspraksis, således der i højere grad anvendes ressourcer til at efterspørge grønnere løsninger, opkvalificere medarbejdere og sikre en markedsudvikling i samarbejde med øvrige kommuner. Det vil endvidere være nødvendigt at træffe beslutninger omkring en fremtidig prioritering af gevinsterne ved indkøbsopgaven, i forhold til at opnå en tilpas vægtning mellem formål, økonomi og ønsker. 

Kommunen vil indgå i udbudssamarbejder i regi af Statens og Kommunernes Indkøbsservices (SKI) og Fællesindkøb Nord (FIN) eller øvrige samarbejder, med henblik på at øge graden af bæredygtighed i kommunes aftaler. Formålet hermed er at udnytte den fælles købekraft til at indkøbe bæredygtige løsninger på økonomisk attraktive aftaler.

For at understøtte den grønne omstilling vil fokus være på både indholdet af aftaler, samt hvordan brugen af dem i praksis kan bibringe en øget udvikling og udnyttelse af potentialerne. Der kan indarbejdes krav til bæredygtighed: på produktniveau, på logistik- og leveringsniveau, i forhold til ansvarskæden, i anvendelsen og i bortskaffelsen. 

Dataunderstøttelse og klimaberegninger inddrages i forbindelse med planlægning af kommende udbudsindsatser i kommunen. Via indkøbsdata er det muligt at analysere på kommunens CO₂ udledning på udbudskategorier og på sigt ned i de konkrete aftaler. Hermed er det muligt at selektere i indsatsområderne. 

Rensning af spildevand er også klima. Hjørring Vandselskabs renseanlæg renser det spildevand, der bliver udledt til kloakken fra toilettet, badeværelset, køkkenet i de kloakerede områder. Spildevandet uden for de kloakerede områder renes ved den enkelte ejendom.

Rensning af spildevand sker ved en række biologiske processer, og i den forbindelse dannes der store mængder drivhusgasser, herunder lattergas, som er en næsten 300 gange kraftigere drivhusgas end CO₂. Septiktankene uden for de kloakerede områder er en anden væsentlig kilde til udledning af drivhusgasser, idet der dannes metan i tankene, som også udledes til atmosfæren.

Spildevand ikke kun spild, da det indeholder mange vigtige ressourcer, som skal recirkuleres til gavn for en bæredygtig udvikling. Spildevandsslam er et restprodukt, når spildevand renses. Det består af bakterier dannet i renseanlægget, når madrester, afføring, plantedele, papir mv. nedbrydes. Størstedelen af spildevandsslammet køres i Danmark ud på landbrugsjord som gødning, da det indeholder værdifulde næringsstoffer som fx fosfor. Slammet indeholder dog også miljøfremmede stoffer som medicinrester, mikroplast og tungmetaller - og afgiver desuden drivhusgasser, når det anvendes som gødning. Derfor er anvendelsen som gødning på landbrugsjord måske ikke den bedste anvendelse af slammet.

Ambitionen

I samarbejde med Hjørring Vandselskab vil vi finde de løsninger, som kan være med til at mindske emissionen af drivhusgasser fra rensningsanlæggene. Vi vil arbejde med en udbygning af kloaksystemet, så boliger i det åbne land og sommerhusområderne i højere grad kan blive kloakeret, hvorved emissionen af drivhusgasser mindskes.

Spildevandsslammet er skal udnyttes langt bedre end i dag. Det skal bruges til at producere grøn energi og til at sikre en recirkulering af vigtige og begrænsede næringsstoffer.

Barriere og Merværdier

Hvis vi gentænker den måde som rensningsanlæg er designet på, og hvis vi øger udnyttelsen af ressourcerne i spildevandet, kan vi være med til at løse flere udfordringer end bare klimaudfordringen. Nogle af de næringsstoffer som slammet indeholder, er knappe ressourcer på, hvilket fx gælder fosfor og det er derfor vigtigt at få dem udnyttet på bedstevis. Vi kan også være med til at forhindre, at miljøfremmede stoffer som fx PFOS, mikroplast og medicinrester finder vej ud i naturen.

Som altid er en af de væsentligste barriere økonomien. Det er bekosteligt at investere i ny teknologi og kloakere og da området er 100 % brugerfinansieret så vil det sandsynligvis komme til at betyde takstforhøjelser for forbrugerne. En anden barriere er at de nødvendige teknologer måske endnu ikke er fuldt udviklet.

Handlinger og tiltag

I samarbejde med Hjørring Vandselskab skal der udarbejdes miljømål, som grundlag for kommende økonomiaftaler mellem kommunen og Vandselskabet. Miljømålene skal fastsætte krav til forsyningen om helt konkrete tiltag på rensningsanlæggene, som reducerer emissionen i forbindelse med rensningsprocessen og om udnyttelse af energi og næringsstoffer i spildevandsslammet herunder undersøge mulighederne for anvendelse af pyrolyseteknologi eller andre teknologier.