Udledning af CO₂ fra energisektoren (med transport) er reduceret med 66 % på 10 år fra 2010 til 2020, og andelen af vedvarende energi (VE) er steget fra 32% til 74% i samme periode. Men Hjørring Kommune når endnu længere, hvis vi udnytter de muligheder, vi har. Energiplanen udstikker derfor syv indsatsområder, som skal sikre en betydelig reduktion i CO₂-udledningen, så Hjørring Kommune aktivt udnytter de udviklingsmuligheder den grønne omstilling af energisystemet giver.

De syv indsatsområder er:

• Hirtshals som knudepunkt for vedvarende energi
• Et mere sammenhængende fjernvarmesystem
• Grøn og konkurrencedygtig fjernvarme
• Fyr dit olie- og gasfyr
• De grønne pendlere
• Klar til 13.000 elbiler i 2030
• Lokal biogas til tung transport

Indsatsområderne bygger videre på de gode resultater fra den første energiplan godkendt i 2013.

Udviklingen inden for energi og klima går meget stærkt i disse år. Det gælder den teknologiske udvikling. Det gælder rammevilkår som lovgivning og regler for tilskud og afgifter. Det betyder, at Energiplan 2.0 skal være fleksibel, og at Hjørring Kommune holder skarpt øje med tendenser og ændringer i rammerne. Hjørring Kommune vil gøre det, som bedst understøtter en grøn og bæredygtig omstilling af energisystemet, som fører til lokal vækst og arbejdspladser.

Energiplan 2.0 indgår som en del af Kommunes DK2020 Klimaplan, dog er en række mål og handlinger opdateret i forhold til planen fra 2020. Energi er det område i CO₂ regnskabet, hvor der er flest data, og hvor vi har CO₂ regnskab for flere år. Dermed er energi også det område, hvor der er den bedste baseline. BAU-scenarier (BAU = business as usual) viser, at CO₂ udledningen fra energisektoren vil være negativ i 2030 (hvis eksport af biogas medregnes negativt). Dette skyldes den meget store produktion af biogas, som vi har i Hjørring Kommune, f.eks. var produktion af biogas i 2020 over dobbelt så stor som forbruget af gas i kommunen. 

Adfærdsændringer og nye måder at tænke på, som kan føre til reduktioner af energiforbruget hjemme hos borgerne og hos private og offentlige virksomheder er vigtige for at få gennemført den grønne omstilling af energisystemet. 

Handlingerne fra energiplanen føres over i klimahandlingsplanen, suppleret med hvad kommunen gør selv, og også suppleret med handlinger omkring projekter på Hirtshals Havn og i regi af GreenPort North.  

Der er mange merværdier i at gå foran lokalt med den grønne omstilling af energisektoren. Hjørring Kommune har mulighed for at profilere sig på vedvarende energi, ikke kun grøn strøm fra vindmøller og solceller, og grøn gas fra biogasanlæg, men også på biobrændsler produceret på power-to-x anlæg. 

En stor grøn energiproduktion vil medføre nye arbejdspladser, og her skaber især biogasanlæg relativt mange jobs. I eksemplet med et biogasanlæg vil der også være en hel lokal værdikæde, som vil få en øget omsætning.  Kommunen oplever en stigende efterspørgsel fra virksomheder efter adgang til grøn energi og/eller muligheden for at kunne komme af med overskudsvarme på en bæredygtig måde til fjernvarmenettet. 

Den store barriere i omstillingen til fremtidens energisystem er borgermodstand imod store energianlæg i det åbne land. Her er det vigtigt, at vi finder nye metoder til at tage borgerne med på rejsen. En anden stor barriere er rammevilkår for energiproduktion og forbrug, herunder regler om tilskud og afgifter, der ikke altid understøtter den grønne omstilling, som de nationale målsætninger lægger op til

Vores ambition er at understøtte den grønne omstilling af vores kommune, ved at hjælpe virksomheder, fjernvarmeværker og borgere m.v. med at arbejde for, at der er lokal grøn energi (varme, VE-strøm og biogas) til rådighed for borgere, fjernvarmeværker, landbrug og virksomheder.

Vi skal være med til at sikre at der altid er nettobalance eller overskud mellem forbrug af el og gas - og produktion af el fra vedvarende energikilder (VE-strøm) og biogas fra lokale biogasanlæg i Hjørring Kommune.

Vi vil i samarbejde med de øvrige nordjyske kommuner at bidrage til at sikre, at Nordjylland bliver selvforsynende med vedvarende energi før 2040

Den samlede produktionen af vedvarende strøm og biogas er udvidet markant i takt med forbruget. Energisystemerne er i højere grad koblet sammen for at udnytte ressourcerne bedre.

Målet er understøttet af 22 forskellige handlinger - se mere under bilag

Hirtshals Havn består i dag af en af kommunens erhvervsmæssige grundidentiteter: Fiskeri, med tilknyttede forarbejdningsindustri, samt køle- og frysehuse, færgedrift og fragt i relation til primært Norge. Senest er der kommet fiskeopdræt på land. Der er fjernvarme i Hirtshals by men ikke i stort omfang i industriområdet på havnen. Der er et stort energiforbrug og -flow på havnen ifm. industrien, samt som logistikhub. Der har indtil nu ikke været tænkt i symbioser og muligheder i nævneværdigt omfang.

Ambitionen

Byrådet har besluttet, at Hirtshals Havn skal udvides, samtidig er havnen blevet en del af det europæiske transportnet TEN-T. I den forbindelse er der etableret et projektudviklingsselskab Green Port North, her er der særligt fokus på at opnå symbioser, produktion af grønne fules, samt et mål om at blive den mest grønne havn i Norden.

Dette betyder, at symbiose-mindsettet skal undersøges ift. eksisterende virksomheder og tænkes ind fra start, når nye virksomheder etablerer sig på erhvervsområdet.

Barriere og Merværdier

For at kunne etablere en produktion af nye grønne fules/drivmidler på havnen kræves store mængder af el, som ikke er tilgængelig i dag, og desuden er el-infrastrukturen ikke tilstrækkelig udbygget i dag

Der har hidtil ikke været muligt at anvende den industrielle overskudsvarme, grundet lovmæssige barrierer, lokale bindinger om anvendelse af varme fra AVV, og der ikke har været udarbejdet en god businesscase. Hvorfor motivationen for virksomheder og fjernvarmeværk ikke har været til stede.

Der har ikke været fokus på sektorsamspillet mellem varme og el m.m.

Handlinger og tiltag

Der er nedsat forskellige arbejdsgrupper, som skal realisere delmålene for at blive en grøn havn, det handler blandt andet om:

• Det smarte energi-system, hensigten er at etableret en zone byggende på grønne energistrømme (varme og el), som tilbydes til virksomheder og skibe til konkurrencedygtig pris.
• At få en stærkere el-infrastruktur etableret og en forøget grøn elproduktion i gang, Der undersøges flere muligheder som flere vindmøller, som forudsætning for en Power-To-X produktion (PTX: teknologi, hvor der produceres brint, metanol og andre brændstoffer ved hjælp af overskudsstrøm og evt. CO₂).
• Anvendelse af overskudsvarmen, og få den ind i fjernvarmen dels fra eksisterende virksomheder typisk køle- og frysehuse dels fra kommende PTX-anlæg og produktion af LNG og LBG (LNG: Liquified Natural Gas, og LBG Liquified Bio Gas flydende gjort natur- eller biogas))
• Samtidig arbejdes med konvertering af olie-gas landsbyer i tilknytning til Hirtshals hvorved forbruget hos fjernvarmeselskabet udvides
• Der er meget tilgængeligt biogent CO₂ i Hjørring Kommune fra biogasanlæg samt AVV. Der er dannet en Hub for CO₂ indsamling, lagring og anvendelse. (HUB = infrastruktur for CO₂)
• Der arbejdes med forudsætningerne for at få en PTX og LBG-produktion i gang fra forventet 2028.

Siden 2010 er fjernvarmen i Hjørring Kommune blevet grønnere. Mængden af CO₂ pr. produceret energi-enhed er faldet med ca. 25% fra 2010 til 2018. Det skyldes især, at mange fjernvarmeværker har gennemført en omstilling fra naturgas til solfangere og biomasse.

Fjernvarmeværkerne i Hjørring Kommune er godt på vej til at blive CO₂-neutrale og bæredygtige. Det sidste ryk mangler dog. For at nå helt i mål, skal den sidste naturgas udfases og afbrændingen af plastholdigt affald ophøre. Naturgassen vil fremadrettet typisk skulle erstattes med store varmepumper eller elkedler samt overskudsvarme, hvor det er muligt.

Det er nødvendigt, at fjernvarmeværkerne også i fremtiden kan tilbyde varme, som er konkurrencedygtig i forhold til f.eks. jordvarme, varmepumper m.v., Fjernvarmeværkerne presses yderligere af, at en ændring i varmeforsyningsloven betyder, at kommunen i lokalplaner ikke længere kan pålægge nye boligområder tilslutningspligt.

Fjernvarmeværkerne kan imødegå disse udfordringer ved at reducere omkostninger gennem øget samarbejde f.eks. ved fælles administration og sammenkobling af net. Mange værker er allerede i gang med at se på mulighederne.

Et fleksibelt energisystem betyder et system med muligheder for, at varmen kan produceres på en række forskellige anlæg. Dette foregår allerede i dag, men der er i dag varme, der går tabt, fordi systemet ikke er tilstrækkeligt fleksibelt.

Nye muligheder for at udnytte varme kunne handle om overskudsvarme fra virksomheder, herunder biogasanlæg og fra køle- og fryse huse på Hirtshals Havn, og om bedre udnyttelse af allerede eksisterende anlæg.

Når udnyttelsen af overskudsvarmen i Hirtshals er etableret, vil det betyde nye muligheder for varmeforsyningen i Hjørring by og måske i byer, hvor varmen i dag er dyr. Dette forudsætter etablering af et sæsonlager med tilhørende udbygning af eksisterende transmissionsnet.

Ambitionen

• At al fjernvarme senest i 2030 er CO2-neutral, bæredygtig og konkurrencedygtig med andre opvarmningsformer, samt at sikre fjernvarmeværkerne adgang til lokalt produceret grøn strøm.
• At udfase alt naturgas i fjernvarmeproduktionen før 2030.
• At sikre at fjernvarmen i Hjørring Kommune er konkurrencedygtig med andre opvarmningsformer på marked

Barriere og Merværdier

Der kan være flere barriere, som de rammevilkår der er for fjernvarmeværkerne, herunder tilskud og afgifter, eller bare viden om rammevilkårene. Der kunne også være mangle viden om økonomi. Den tilgængelige økonomi og teknologi kan også være barrierer for fjernvarmeværkerne.

Men der er også flere mulige merværdier. At nyttiggøre overskudsvarme fra virksomheder er vigtig i den grønne omstilling bl.a. i forhold til PXT og konvertering af naturgas områder til fjernvarme og kan være med til at øge fleksibilitet og give en bedre økonomi for værkerne.

Handlinger og tiltag

Hjørring Kommune vil blandt andet

• sammen med fjernvarmeværkerne udarbejder handleplaner for at sikre en bæredygtig og effektiv varmeforsyning i 2030, hvor udfasningen af naturgas forventes gennemført. Vi vil have et særligt fokus på at understøtte de fjernvarmeværker, som står overfor større økonomiske udfordringer.
• være med til at sikre, at der er lokalt produceret VE-strøm til rådighed for de værker, som ønsker at anvende store varmepumper og elkedler i fjernvarmeproduktionen.
• igangsætte samskabende initiativer for at ændre borgernes og virksomhedernes energiadfærd i retning af et lavt, grønt og bæredygtig energiforbrug.

I Hjørring Kommune var der i 2010 ca. 5.800 oliefyr. Dette tal er i 2020 reduceret til ca. 2.800. Til alle oliefyr hører også en olietank, som udgør en potentiel risiko for jord- og grundvandsforurening. Oliefyrene i Hjørring Kommune står for en relativ stor andel af CO₂-udledningen fra varmesektoren, ca. 30%.

Ambitionen

Ambitionen er at få udskiftet alle 2.800 oliefyr med andre vedvarende opvarmningsformer, som f.eks. varmepumper eller pillefyr. Vi har gode erfaringer med samskabelse og borgerinddragelse i arbejdet med at få borgere og virksomheder til at udskifte deres oliefyr. Dette arbejde fortsættes. Målet er at slukke for det sidste oliefyr i 2030. I Hjørring Kommune er der ca. 1.700 gasfyr i private boliger og Hjørring Kommune arbejder for at alle gasfyr skal være væk i 2030.

Barriere og Merværdier

Barriererne for at få udskiftet alle oliefyr er boligejernes økonomi og mangle på erstatnings varmekilder. Merværdien er øget boligværdig og mere lokal beskæftigelse.

Handlinger og tiltag

Vi vil arbejde for at:

• støtte udfasningen af fossile individuelle varmekilder som f.eks. olie- og gasfyr.
• understøtte lokale initiativer og netværk indenfor energirenoveringer, herunder håndværkernetværk, energimesser m.m.
• være med til at sikre, at der er lokalt produceret VE-strøm til rådighed for de boligejere, som ønsker at anvende store varmepumper.
• der skal gennemføres en kampagne om energioptimering og lønninger, dialog eller information til 1/3 af sommerhusene fra før 1990 om energioptimering.

Hjørring Kommune ønsker, at udbygningen af energiproduktionen (særligt VE-strøm og biogas) skal forgå under hensyntagen til det reelle behov, og som det ses af nedesårende figur vil forbruget af VE-strøm og være stigende i perioden frem mod 2050   

Som det ses blev der i 2020 ikke produceret nok VE-strøm til at dække Hjørring Kommunes forbrug af strøm. I 2030 vil elforbruget til “alt andet” være steget som følge af flere elbiler og varmepumper, samtidig vil forbruge af el, PTX og LBG stige kraftigt til næsten 2.700 TJ, hvilket er mere end der forbruges i resten af kommunen. Noget af dette forbrug vil kunne dækkes ved opsætning af vindmøller og solceller. I 2050 forvendes det at forbruget til PTX og LBG er steget til næsten 7.700 TJ. Det vurderes, at dette forbrug vil ikke kunne dækkes med vindmøller på land i Hjørring Kommune, en kommende havvindmøllepark i Jammerbugten vil kunne dække dette behov

Som det ses af ovenstående figur var der i 2020 en stor produktion af biogas. Produktionen var mere end dobbelt så stor som det samlede forbrug. I 2030 forventes forbruget af gas at stige som følge af LBG-produktion på Hirtshals Havn. Dog vil der også være et fald af i gasforbruget pga. udfasning af naturgasfyr hos private, hos virksomheder og i fjernvarmen. Det forventes at biogasproduktionen i 2030 er steget til ca. 5.000 TJ, dermed vil der stadig være en stor overskudsproduktion af biogas.

Hjørring Kommune har siden 2020 haft den målsætning at den samlede produktion af VE-strøm og biogas skal modsvare det samlede forbrug af el og gas. Nedenstående figur viser at vi opfylder målsætningen nu og frem mod 2030, derefter vil forbruget stige mere end produktion, og i 2050 vil der være underskud af grøn energi i Hjørring Kommune.

En række storbykommuner vil ikke være i stand til at huse det antal vindmøller og biogasanlæg, som er nødvendige for, at de kan blive selvforsynende. I det fælles kommunale samarbejde Grøn Energi Nordjylland 2040, arbejdes der blandt andet med en plan for, hvordan de store energianlæg bedst muligt fordeles i regionen, så ikke bare Hjørring Kommune men hele Nordjylland bliver selvforsynet med vedvarende energi

Ambitionen

Ambitionen er at Hjørring Kommune som minimum er netto selvforsynet med VE-strøm og biogas, og produktionen af VE-strøm skal udvides i takt med det stigende forbrug af strøm. Det er også en ambition at tredoble produktionen af biogas i forhold til 2020 til ca. 5.000 TJ.

Vi har fokus på at blive selvforsynende, med en andel af vedvarende energi på 74 % i 2020 er vi godt på vej (andelen var for hele Nordjylland ca. 39% i 2020), men vi må også erkende, at der vil være et stigende behov for vedvarende energi i hele landet.

Barriere og Merværdier

Den helt store barriere ved mere vedvarende energi er boger modstanden. Merværdien er at vi i Hjørring Kommune (Danmark) vil være mere uafhængig af internationale energipriser og -kriser. Det vil også være til at understøtte udviklingen af power-to-X og CO₂ fangst.

Handlinger og tiltag

I Hjørring Kommune vil vi blandt andet:

• påtage os en faciliterende og koordinerende rolle i arbejdet med grøn omstilling af den lokale energisektor. Herunder udarbejde nye metoder og processer for inddragelse og samskabelse.
• understøtte udbygningen af vindmøller på land, med fokus på færre, større og mere effektive vindmøller samt lokalt ejerskab.
• sikre at der produceres tilstrækkeligt lokalt biogas til at dække behovet i Hjørring Kommune ved at støtte de eksisterende værkers arbejde med at gøre deres produktion mere bæredygtig og med at begrænse belastning for naboer og miljøet.

.

Klimaregnskab

Ser man lidt nærmere på klimaregnskabet for energiområdet kan man, af nedenstående tabel, se at der er sket en rigtig stor ændring fra 1990 og frem til i dag.

Vi har i tabellen taget eksporten af biogas ud, for at vise at vi har en stor produktion af biogas.

At biogassen hører under energiområdet, jf. den regne metode som anvendes, selvom den i høj grad også hjælper med at løse klimaudfordringen på landbrugsområdet.

Reduktioner og manko

Alle handlingerne medfører CO₂ reduktioner, her er de handlinger som medfører de største CO₂ reduktioner i 2030 er:

• 187.380 t ved at øget biogasproduktion til 5.000 TJ
• 18.662 t ved at plastaffaldsforbrændingen reduceres med 50%
• 14.494 t ved at på virksomhederne udfases 50% af alle naturgasfyr
• 3.877 t ved udfasning af naturgas i fjernvarmen
• 1.264 t ved udfasning af alle naturgasfyr

Samlet set giver reduktionerne på energiområdet til et overskud på 326.000 t. i 2030

Holder man de beregnende reduktioner op mod målene er der i 2030 en manko på 508.000 t – normalt er en manko det som mangles, men lige her er det faktisk et overskud. Se man på 2050 er der også her en positiv manko

Den store barriere i omstillingen til fremtidens energisystem er borgermodstand imod store energianlæg i det åbne land. Her er det vigtigt, at vi finder nye metoder til at tage borgerne med på rejsen. En anden stor barriere er rammevilkår for energiproduktion og forbrug, herunder regler om tilskud og afgifter, der ikke altid understøtter den grønne omstilling, som de nationale målsætninger lægger op til

Der er mange merværdier i at gå foran lokalt med den grønne omstilling af energisektoren. Hjørring Kommune har mulighed for at profilere sig på vedvarende energi, ikke kun grøn strøm fra vindmøller og solceller, og grøn gas fra biogasanlæg, men også på biobrændsler produceret på power-to-x anlæg. 

Ud over CO₂ reduktioner er der er generelt store merværdier at hente ved at gennemføre en lokale grøn omstilling af energisystemet. Lokal VE produktion kan sikre lokal udvikling af nye jobs og dermed medvirke til øget bosætning. Der er dog en række store barriere, som vil blive beskrevet under de 4 fokusområder.

En merværdi som er blevet tydeligt efter krigen i Ukraine, er forsyningssikkerhed og uafhængighed af f.eks. russisk gas, dvs. der et behov for uafhængighed af internationale energikriser.

følgende verdensmål  kommer i anvendelse: 7, 9, 12, 13, 17