Gentænk din transport

Kig på hvor du kan spare CO2 i både din daglige og i din ferietransport, dette gælder også turen til bageren søndag morgen og når du ’lige smutter ungerne i skole’, kunne de ture gøres på cykel?

Kan du skifte bilen ud med cyklen, tog eller bussen et par dage i ugen og er det nødvendigt at tage flyet på ferie hver gang du skal krydse den danske grænse?

Du bruger tre gange så meget CO2 på en km i bil som i et tog og næsten dobbelt så meget som hvis du havde taget turen i bus.

Det kan også hjælpe din bils CO2 forbrug hvis du planlægger indkøb, så du kun skal i supermarkedet en gang om ugen i stedet for hver dag.

Du kan også sørge for at have bilen fyldt hvis du alligevel skal ud og køre, skal du køre børnene i skole, så tag naboens med så det kun er en forældre der kører, ikke fire.

Endelig kan du sænke farten, hvis du kører 100km/t i stedet for 130 km/t sparer du 30% brændstof.