Kampagne for selvtransporterende børn

Adfærd

Kampagne der har til formål at få forældre til i højere grad at lade deres børn være selvtransporterende.

Alle de nordjyske kommuner er igen i år gået sammen om at lave en kampagne rettet mod de nordjyder, der har børn i alderen 9-15 år.

Kampagnen kaldes Dit barn kan selv og har til formål at give forældrene inspiration/mod/lyst til at forlange, at deres børn i højere grad er selvtransporterende både til skole og fritidsinteresser.

Selvtransporterende kan både betyde at barnet går, skater, cykler eller tager bus/tog. 

Kampagnen kører primært på de sociale medier med små humoristiske film/annoncer.

Derudover er der en hjemmeside koblet på kampagnen www.ditbarnkanselv.dk hvor der er en masse artikler, der er mere fakta baseret bl.a. om alle de fordele, der er ved at børn er selvtransporterende.

Som noget nyt kommer der i år også plakater op ved skolernes parkeringspladser med samme budskab.