I november 2022 modtog Hjørring Kommunes Sygehjemmepleje 104 elbiler.
De nye biler, som foreløbigt skal køre i 4 år er af mærket Cupra Born, og er valgt på baggrund af et udbud ud fra bælandt andet arbejdsmiljøhensyn og totaløkonomi og medarbejderrepræsentanter fra Sygehjemmeplejen har gennem en grundig afprøvning været med til at vælge mellem forskellige biler.
Kristine Bottage som er en af medarbejderrepræsentanterne udtalte: ” Som medarbejder er det vigtigt med biler som er komfortable. Vi har mange besøg på vores ruter, så det er vigtigt at bilerne har gode ind- og udstigningsforhold. Det har de nye biler og de har samtidig en høj sikkerhed, som også er vigtigt med de mange kilometer vi kører. Og så er det da dejligt at tænke på, at vi udover at gøre en forskel for borgerne, nu også er med til at gøre en forskel for miljøet.”
Med en udskiftning af 2/3 af Sygehjemmeplejens biler i november 2022, er Hjørring Kommune allerede markant tættere på delmålet, om at gøre halvdelen af kommunens biler elektriske inden 2030.