En af de bygninger hvor el-forbruget har været forholdsvist stort, er Rådhuset som er i drift i ca. 12 timer dagligt i hverdagen og derfor yder et stort bidrag til det samlede el-forbrug.
Ud over et stort el-forbrug, var lamperne også i en dårlig forfatning og service teamet brugte ca 100.000 kr årligt på at vedligeholde lamperne.
En beregning på at udskifte den gamle belysning til LED viste at med en investering på 1,7 mio. kr. ville der kunne opnås en besparelse på ca. 160.000 kwh eller 260.000 kr i el, og da de nye lamper ville være vedhæftet en 5 års garanti ville vi endvidere også spare de 100.000 kr i vedligehold.
Lamperne blev udskiftet i 2020 og efterfølgende er besparelser i kwh blevet dokumenteret ved at følge elforbruget dagligt. Indeklimaet følger vi på alle 4 etager fra de opsatte IOT-sensorer til måling af indeklima – disse viser temperaturfaldet i huset. LED lamperne har nu været i drift i 3 år og vi har ikke haft en defekt lampe endnu.
Ordentligt lys med LED?
Med det nye LED lys blev der opnået en væsentlig bedre arbejdsbelysning, og vi lever op til arbejdstilsynet krav om 500 lux på skrivebordet.
Rådhuskantinen er begejstret over LED teknologien idet mad buffeten præsentere sig bedre.
Gevinster
· Samlet årlig energibesparelse 160.000 kwh svarende til 260.000 kr.
· Sparer tid og driftsmidler i forhold til den gamle belysing, hvor den anslåede udgift til vedligehold af gammelt lysanlæg var 100.000 kr. årligt.
· Udgift til vedligehold af ny LED belysning 0,00 kr de første 5 år. 5 års total garanti.
· De 150.000 kwh blev afsat som varme i vores meget velisolerede rådhus, som i forvejen var meget belastet af for høje arbejdstemperaturer og dårligt indeklima. Efter udskiftning til LED faldt gennemsnit temperaturen 3 grader.
· De nye LED lamper har en anderledes lysfarve – farve 4000 i stedet for farve 3000. Dette anbefaler Teknologisk Institut, idet farve 4000 nærmer sig mere dagslys og giver et bedre arbejdsklima.
· Væsentligt bedre lys i parkeringskælderen – så er vi fri for buler
I dette projekt er der også tænkt bæredygtighed ind, idet lamperne består af genbrugs plast og aluminium. Lyskilden består af nogle enkelte strips som muliggør en simpel udskiftning i fremtiden, hvis teknologien i fremtiden byder på LED med endnu laver effekt end i dag – altså den fysiske lampe skal ikke udskiftes.