Kære Klimapartner - og andre som læser med
Vi håber I har haft en god sommer. Her har vi allerede fart på igen og vi glæder os til efteråret og de kommende aktiviteter.
Nye klimapartere – vi er nu 72 klimaparter
D: 22. august bød vi velkommen til 19 nye klimapartere. Det betyder at vi nu (med kommunen) er 72 klimapartere. Vi synes det er helt vildt, og vi kan høre af dialogen med de nye, at mange af dem er kommet med på baggrund af anbefalinger fra jer. Det viser bare at klimapartnerskabet lever.
Vi bød velkommen til:
- Nordea
- DanaCup
- Vendsyssel Teater
- Hjørring Kro
- Zeerberg & Partners
- EXPO-NET
- Sparekasse Danmark
- Astrup-Sønderskov Hallen
- Hirtshals Idrætscenter
- Vendsyssel Idrætscenter
- Løkken Idrætscenter
- Sindal-Lendum Hallen
- Skallerup Hallen
- Stendysse Hallen
- Bindslev Hallen
- Tårs Hallen
- Tornby Hallen
- Vrejlev-Hæstrup Hallen
- Fynbo Foods
Og .. vi har allerede fået henvendelse fra en mulige ny klimapartner 😊
Sæt kryds i kalenderen – inspirationsoplæg fra professor Katherine Richardson d. 22. oktober kl. 11
D. 22. oktober får vi besøg af professor Katherine Richardson. Vi arbejder på programmet og vi sender en invitation ud lige om lidt. Men sæt allerede nu gerne kryds i kalenderen.
Katherine Richardson er professor i biologisk oceanografi ved Københavns Universitet. Hun var i 12 år leder af Sustainability Science Center på KU og har blandt andet været formand for Klimakommissionen samt medlem af Klimarådet. Hun var medforfatter til FN’s Global Sustainable Development Report 2019 og er leder af Queen Margrethe’s and Vigdís Finnbogadóttir´s Interdisciplinary Research Centre on Ocean, Climate, and Society. Hendes forskning fokuserer på biogeokemiske processer i havets overflade og, hvordan disse påvirkes af klimaforandringer. Derudover er hun medudvikler af Planetary Boundaries Framework.
Vi glæder os til at få Katherine på besøg til inspiration for os - og i Handletanks ånden at give hende inspiration fra virkeligheden med tilbage.
Gang i den….
Foråret bar budt på:
- Der er udviklet nye aktiviteter til klimavognen, de handler om mad og biodiversitet og så har vores Grønne Guide fået en aktivitet for de mindste.
- Vi har være ude med klimavognen og forsætter her i det tidlige efterår
- Der er afholdt en succesfuld madfestival i Løkken Idrætscenter. Der var mange besøgende og standholderne fortalte os, at der var mange som gerne ville snakke grøn mad og ikke kun handle. Vi har endnu ikke helt besluttet hvordan og om der bliver en grøn madfestival nr. 2.
- Claus Meyer var på besøg på Hjørring Dyrskue og gav et fremragende oplæg med nogle vigtige pointer omkring velsmag.
- I marts var vi var samlet til partnerskabs dag i Skallerup
- I maj var der klima(bus)tur til Nordsøen, Lilleheden og Hotel Skaga
Vi forsætter i efteråret
- I september har afholdes der Grøn madskole for alle 5 klasserne på Kornets Hus. Der er udsolgt og vi glæder os. Der bliver også en kursusgang for underviserne. Madskolerne er støttet af Spar Nord Fonden.
- Inspirationsoplæg fra professor Katherine Richardson
- Sig goddag til det nye byråd – og farvel til det gamle. Vi arbejder på at finde et tidspunkt hvor I kan møde det nye byråd og sige farvel til det gamle
Nyt projekt: RE-DO – det handler om reparation
Vi har fået penge fra EU til et 3-årigt projekt der tager udgangspunkt i reparation. Det handler om at give Hjørring Kommune mulighed for at stimulere lokale cirkulære forretningsmodeller, fremme borgernes tilvalg af cirkulære, lokale tjenester med særligt fokus på genbrug og reparation, samt øge genbrug af kommunalt inventar.
Vi kommer blandt andet til at arbejde med reparation af kommunens egne møbler og med butikkerne i gågaden i Hjørring. Detailhandlen i Hjørring har været involveret i udviklingen af projektet.
Projekt gennemføres i samarbejde med kommuner i Norge og Sverige.
RE-DO vil også være en del af Handletankes næste tema omkring genbrug / CØ
Den grønne trepart
I den grønne trepart er man har man nu det første rids af en omlægningsplan. Det betyder også at der i den kommende tid vil være en del lodsejermøder i Hjørring Treparten. Det bliver tegnemøder hvor man som lodsejer kan komme og se planen og byde ind med egne arealer eller komme med forslag.
I Hjørring Treparten er man forsat optaget af at arbejde med synergier, men der er også en erkendelse af at det er svært. Synergierne er vigtige, dels så det er mulighed for at samtænke anvendelse af jorden – for der bliver i fremtiden rift om jorden.
Alt det som sker nu i Grøn Trepart er en vigtig del af at nå målene i vores klimahandlingsplan.
Ændring af klimavaner - Vanebrud
En af de nye klimapartere, Nordea, har meldt sig om vært for et Vanebruds arrangement. De har inviteret deres kunder ind. Vi glæder os til arrangementet og til at snakke klimavaner. Det kan din virksomhed, forening eller institution også.
Det handler om at give inspiration til at ændre klimavaner - egne og i fællesskabet. Målet er at gøre os lidt mere klimakloge og blive udfordret på en vane eller to med det mål at opdage, at man sagtens kan leve et godt og samtidig klimavenligt liv. Ring /skriv endelig til os hvis det er noget I synes lyder spændende.
Som altid - Kontakt os hvis I har spørgsmål, ønsker, idéer, en god klimahistorie eller noget andet.
Mange klimahilsner fra os alle - jeres klimapartner, Hjørring Kommune
PS - Husk følg Den Store Klimarejse på LinkedIn og Facebook, hvis I ikke allerede gør det.

