Save the date - og lidt andet

Publiceret 26-04-2024

Kære Klimapartner - og andre som læser med

Dette nyhedsbrev er lidt anderledes da vi har brug for at I sætter nogle kryds i kalenderen .

Mandag d. 10. juni - Lancering af Handletank

På partnerskabsdagen snakkede vi Handletanken. Nu er vi ved at være klar med en lancering for resten af kommunen og resten af landet.

Sted: Kornets Hus

Tidspunkt: ca. kl. 13.00 - ca. kl. 15.30.

Vi ved at iværksætter, madskribent mm. Claus Meyer deltager, det sammen gør Klimaforsker og professor ved SDU Sebastian Mernild. Adfærdsforsker og professorved AU Michael Bang Petersen deltager også. Det samme gør Erik Rasmussen

Vi vil gerne have så mange af jer med som muligt - I er en vigtig del af Handletanken. 

Vi er i gang med invitationen som sende direkte til jer som er klimapartner. Vi er også i gang med lidt mere beskrivelse af hvad Handletanken er og hvad arbejdet i den kunne komme til at består af, blandt andet på baggrund af jeres input på partnerskabsdagen. Men indholdet i Handletanken vil hele tiden udvikle sig.  

Der arbejdes på at få de lokale medier til at komme 

Erik Rasmussens oplæg fra partnerskabsdagen (og øvrige oplæg fra dagen) kan du finde her :Partnerskabsdag 2024 

Onsdag d. 19 juni 2024 - Klimabustur

Vi prøver med en morgentur og med to stop.

Sted: Sindal Biogas og Greenway..

Tidspunkt kl. 7.00 - ca. kl. 10.00

Om det bliver en bustur eller samkørsel vil afhænge af deltagerantallet. Vi håber på det første for det betyder at mange af jer deltager.

Der er indbydelse på vej ud til jer.  

Klimavognen - invitation til at deltage på Naturmødet

Turplanen er ved at være klar. Du kan følge med her:2024.

Vi vil meget gerne have nogen af jer med på tur. Især vil vi gerne have nogen af jer med på Naturmødet. Derfor har vi reserveret et tidspunkt netop til jer klimapartnere. .

Sted: Hirtshals, klimavognen på stand 21

Tidspunkt : Fredag d. 24 maj kl. 15.00 - kl. 16.00 

Du bliver en del af Hjørring Kommunes stand, og får en platform til at fortælle om hvorfor I er klimapartner og /eller om jeres arbejde med klima og bæredygtighed. Kontakt Maj-Britt hvis I bare er lidt interesseret. 

I er også meget velkomne til at deltage et et af de andre arrangementer. 

Har du en ide til hvor klimavognen eller klimakufferten skal hen eller har I lyst til at få besøg så kontakt os endelig.

Du kan læse mere om klimavognen og klimakuffert her: Klimavaner - Klimavogn - Klimakuffert - Klimaadfærd 

Nye klimapartnere.

De næste klimapartner aftaler bliver underskrevet d. 18. juni kl. 8.00.

Vi forventer at kan byde velkommen til: Bring, Havrevang, Lønstup Cafe-Bio, Feriepartner Lønstrup, Trefadder, Arkitektfirmaet Finn Østergaard. og Lønstrup Turistforening

Har du lyst til at være med til at fejre dem, så er du velkommen, bare giv os en melding om det så vi er sikker på der er forplejning til dig også. 

Vanebrud

Nogle af jer hørte Laust fra Sindal Biogas snakke om vanebrud på klimapartnerdagen. Vi har besluttet at vi kører videre med projektet i efteråret. Har I lyst til at få besøg så kontakt os allerede nu. Der kommer mere invitation med mere information ud til jer   

Partnerskabs logo

Vi har fået lavet et logo som I kan sætte på en dør eller i et vindue for at reklamere lidt med at I er klimapartner. Mangler i et logo så kontakt Maj-Britt, så sender vi et. Du kan også få logoet elektroniks til brug i en mail signatur eller på en hjemmeside. 

 

Vi håber at I får sat kryds i kalenderen til de kommende arrangementer, og at I har mulighed for at deltage. 

Klimahilsner