Byggebranchen omstiller sig.

Vi har været på besøg hos Mikkel Buchwald Møller, bestyrelsesformand for vores klimapartner; Byggesocietetet Vendsyssel. Under denne samtale blev vi klogere på hvordan Byggesocietetet arbejder, og hvilke grønne idéer de går rundt med. Byggesocietetet er et landsdækkende fællesskab for alle der arbejder inden for bygge- og ejendomsbranchen, og derfor også en vigtig klimapartner for Hjørring Kommune.

Publiceret 23-01-2024

Byggesocietetet er en landsdækkende interesseorganisation og Danmarks stærkeste netværk inden for bygge- og ejendomsbranchen, og den vigtigste funktion Byggesocietetet har, er at inspirere og networke med deres medlemmer. I Hjørring Kommune tror vi på at den grønne omstilling kun lykkedes hvis så mange som muligt gør deres for at omstille sig, og det kræver naturligvis viden. Lige netop dette er én af Byggesocietetets største og vigtigste opgaver, altså at inspirere, informere og formidle viden omkring hvordan man som virksomhed kan omstille sig, både på den mest bæredygtige måde, men også så det giver mening rent økonomisk.
Da snakken med Mikkel kommer ind på den grønne omstilling i byggebranchen og brugen af genanvendelige materialer siger han følgende:

”Jeg tror ikke det gør noget at man skal betale en lille smule ekstra for noget der er genanvendeligt, så længe man kan se en anden værdi i det”

Det vil efter alt at dømme være dyrere i starten at købe og bruge genanvendelige materialer og arbejde mere bæredygtigt, men ikke desto mindre vil disse mere “grønne” byggerier også få en højere værdi med tiden, grundet deres grønne aftryk. Et citat vi har hørt fra flere af vores klimapartnere er:

“Oplevelser, ophold, byggerier osv. bliver ikke valgt til pga. deres grønne profil, men chancen for at de bliver valgt fra hvis de ikke er grønne, er stor”

Det ovenstående understøtter meget godt hvad Mikkel siger, altså at værdien af et byggeri ikke kun udgøres af kroner og øre, men også dets grønne profil.
Arrangementer er en stor del af Byggesocietetets arbejde. Indholdet kan være meget forskelligt og har blandt andet omhandlet; sociale klausuler over virksomhedsoverdragelse, rekrutering og efteruddannelse, grøn arbejdsplads og bæredygtighed. Netværksmøderne er en mulighed for Byggesocietetet til at inspirere deres medlemmer, men også blive inspireret af deres medlemmer til nye aktiviteter. Lige så vigtigt er det at medlemmerne  inspirerer hinanden, fornyer deres netværk og samarbejder. Arrangementerne vil i fremtiden fortsætte med at have temaer der går ind under bæredygtighedsbegrebet, da det i følge Mikkel bliver mere og mere vigtigt:

“Det er “hot” at arbejde inden for bæredygtigt byggeri (...) vi kommer ikke udenom at vi er nødsaget til at tænke bæredygtighed ind i fremtidige byggerier”

I og med at den grønne omstilling er uundgåelig, er det derfor også vigtigt at få klædt folk på til at være omstillingsparate, når der ikke længere er andre muligheder end at hoppe på det grønne tog.
Under vores møde med Mikkel, drøftede vi en rigtig god idé, som gik ud på at vi sammen som klimapartnere skulle facilitere et arrangement i samarbejde med en klimapartner der havde gennemgået kravene til ESG-regnskaber, hvor alle virksomheder, især de mindre virksomheder, kunne komme og få inspiration og hjælp til at arbejde med blandt andet ESG-regnskaber, da ESG kommer til at fylde meget mere i fremtiden.
Byggesocietetet er en stor inspirationskilde for mange virksomheder inden for bygge- og ejendomsbranchen, da de er med til at facilitere viden om blandt andet den grønne omstilling, til en gruppe mennesker der til hverdag er optaget af at drifte deres virksomhed. Den type vidensdeling kan vi som kommune kun sætte stor pris på, og håbe på meget mere af.
Vi slutter denne historie med et citat, som uden tvivler understreger Mikkels gåpåmod, og ikke mindst hans dedikation til den grønne omstilling:

”Man skal og må ikke arbejde uden bæredygtighed, det er vigtigt at man lærer at arbejde med det, og omfavne det”

Læs Klimapartnerskabsaftalen her:
Mikkel Buchwald Møller
S:Formand

Hvis du ønsker at læse mere om hvad det vil sige at være klimapartner kan du klikke her, og ønsker din virksomhed/institution at blive klimapartner kan du klikke her.