Vores klimaregnskab

Klimaregnskabet er et af de vigtigste redskaber til at holde øje med hvordan det går med klimaet og alle de handlinger som vi arbejder med. Klimaregnskabet er en opgørelse af alle drivhusgasserne om udledes i Hjørring Kommune. 

For at vide, hvor det er nødvendigt at sætte ind med handlinger for at spare på drivhusgasserne, har vi fået udarbejdet et klimaregnskab. Regnskabet er udarbejdet af PlanEnergi. Et klimaregnskab viser, hvor der er udledninger af drivhusgasser inden for Hjørring Kommunes grænser.

Der findes flere metoder til at udarbejde klimaregnskaber på, og dette kan godt skabe lidt forvirring, men desværre er der pt ikke en standard metode. Metoden med et grænse-regnskab sikrer, at en udledning ikke tælles med to gange. Metoden betyder at meget af det vi køber, som ikke er produceret i Hjørring Kommune, ikke tæller med i Hjørring Kommunes regnskab.

I tabellen herunder ses Hjørring Kommunes klimaregnskab. Regnskabet har 1990 som, reference år, altså det år som reduktionerne skal regnes ud fra

Der er kommet nye tal for energi og transport i 2020. Derfor er tallene for energi- og transportområdet fra 2020 men resten er fra 2018. Der er et lille forbehold i forhold til transporttallene fra 2020 da de jo stammer fra en periode med Corona.  I tabellen ses også eksporten af biogas

Tallene i tabellen er omsat til en figur, her bliver det tydeligt at gør vi ikke noget når vi ikke målet om 70% reduktion i 2030.

Som det ses af ovenstående figur, er der siden 1990 sket et stor fald i udledningerne. Dette skyldes primært energiområdet og omstillingen til sol og vindenergi. Men faldet er sket over mange år og vi har ikke nær så mange år til at nå 70%’s målet i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Klimaregnskabet viser at 75% af udledningerne (i 2018) stammer fra landbruget, ca. 3% fra energisektoren, 19% stammer fra transporten. Den lille del der er tilbage, 3 %, er den cirkulær økonomi (virksomheder, kommunen som virksomhed, brænde, spildevandsanlæg mv.)

Efterhånden som vi har arbejdet med regnskabet er det tydeligt, at det er et 1. generationsregnskab, undtagen på energiområdet. Der er gjort mange antagelser og generaliseringer i regnskabet ud fra nogle gode og valide nationale standardtal, så regnskabet er en god start. Men vi er også sikre på, at der indenfor de nærmeste år vil blive udviklet på metoderne for klimaregnskaber og dermed vi får bedre et bedre klimaregnskab. Og der vil være dele vi kommer til at ændre og se på med andre øjne, når data bliver bedre.

Det skal dog nævnes at på energiområdet, er der gode og valide tal, også lokalt. Det skyldes, at vi gennem en længere årrække har udarbejdet energiregnskaber og at det er nemmere at måle på en vindmølles produktion af strøm end hvor meget en ko prutter.  

 

De 123 handlinger medfører en reduktion af drivhusgasserne. Når vi anvender de kendte metoder og værdier til at CO2 -sætningen, - så er vi i 2030 er under 2030 målet. Vi har i 2030 reduceret CO2 udledningerne med 86% - hvis alle handlinger gennemføres. I 2050 viser beregninger at vi har reduceret med 97%. Så der er næsten ingen manko i 2050.

Figuren herunder viser hvor vi kom fra og en sammenligning mellem BAU (altså hvis vi ikke gør noget), målet og den beregnende reduktionssti.

Tallene bag figuren kan ses af nedenstående tabel.

 I tabellen kan man se reduktionerne på de forskellige sektorer, hvis alle handlinger bliver gennemført. Handlingerne betyder at vi opnår en reduktion på 87% i 2030 og næsten er i mål med klimaneutralitet i 2050 - som et samlet klimaregnskab.

 

 

Her har vi samlet alle klimaregnskaberne for de enkelte destinationer (også også kaldet sektorer). De findes også under hver enkelt destination, hvor du også kan se bemærkningerne til regnskaberne.

Generelt kan det noteres at der er stor forskel på de enkelte destinationer, i forhold til at nå målene, som vist tidligere så viser er det samlede regnskab at vi er ret godt på vej.

Energi

Landbrug

Transport

Cirkulær Økonomi