Destination 5

Klimatilpasning

En klimasikret kommune

I klimatilpasning er fokus på at undersøge hvordan fremtidens klima vil påvirke vores samfund og hvordan vi allerede nu kan tilpasse os den fremtidige situation. Klimaændringerne vil, med de officielle prognoser, give anledning til forskellige problemstillinger.

I Hjørring Kommune vil det generelt blive varmere og vådere. Der venter os milde vintre, mere nedbør, mere ekstrem nedbør og en længere vækstsæson. Det vil have en indvirkning og få konsekvenser på vores samfund. Derfor arbejdes der med en kortlægning af risici og konsekvenser i fremtiden og hvilke virkemidler der skal implementeres frem mod 2030 og 2050 for at opnå klimarobusthed i Hjørring Kommune.
Her handler det ikke om CO2 udledninger, men om hvordan kommunen opnår mere robusthed mod klimaforandringerne. Det handler om at få bedre risikovurderinger af de konsekvenser, der følger med klimaforandringerne, øge forståelsen for fremtidige risici og ikke mindst opsætte handlinger for, hvordan risici minimeres. Der er en stor sammenhæng mellem arealanvendelse og klimatilpasning.

Klimatilpasning er ikke nyt for Hjørring Kommune. I 2014 blev den første samlede klimatilpasningsplan vedtaget. Siden vedtagelse af planen har klimatilpasning og forandringerne fået større fokus og har været gennem en udvikling.  Udviklingen har været indenfor hvilke data der er til rådighed, ny forskning om de forventede klimaændringerne fra IPCC (international Panel of Climate Change) og nye spændende tilpasningsmuligheder. Dette er grunden til, at det er på tide at revidere den nuværende klimatilpasningsplan.

Klimatilpasningsdelen af vores klimahandlingsplan bygger videre på hvor og hvad der er sket med klimatilpasning, i det følgende redegørendes der for hvad og hvor.

Klimatilpasningsplan fra 2014.

Den nuværende klimatilpasningsplan, har bidraget til en bedre forståelse af risikoen for oversvømmelser fra nedbør og nedbørens påvirkning af vores kloaksystem. Det var blandt andet med til at sætte yderligere fart på den overordnede strategi for separatkloakering af vores gamle fælleskloakker. Denne indsats har bidraget til at spildevand og regnvand er adskilt i 60 % af vores kloaksystem.

Planen fra 2014 udpegede 4 indsatsområder som blev særligt påvirket af de forventede klimaforandringer. De fire områder er:

  1. Erhvervsområde i Hjørring Øst
  2. Bycenter ved Jyllandsgade i Løkken
  3. Boligområde i Nejst i Hirtshals
  4. Engområde nordøst for Allingdam

De fire områders geografiske udstrækning kan ses i klimatilpasningsplanen. Ud af de 4 er der gennemført en forbedrende indsats i de 3 af områderne. Der er ikke endnu gennemført forbedrings tiltag ved område 2, bydelscenter ved Jyllandsgade i Løkken. Området vil dels blive håndteret i forbindelse med den allerede planlagte ændring i spildevandsplanen. Ligeledes er der igangsat et konkret undersøgelsesprojekt af en af områdets udledningspunkter.

Med vedtagelsen af klimatilpasningsplanen i 2014, blev der også fastsat nye retningslinjer i kommuneplanen, som har til formål at sikre en bedre klimarobusthed i den fremtidige planlægning. Dette har blandt andet bidraget med et større fokus på LAR (Lokal Afledning af Regnvand), som bidrager til at nedsive regnvandet sikkert, der hvor det falder.

Covernant of Mayors i 2016

I 2016 blev Hjørring Kommune en del af den international borgmesteraftale; Covenant of Mayors. Denne internationale aftale bidrog til at holde et fortsat fokus på at opdatere risikobilledet i forbindelse med klimaforandringerne. Her blev risikobilledet fra 2014 bredt ud og analyseret i forhold til den nyeste IPCC rapport.

Planlovens ændringer i 2020

I 2020 kom der en ændring til Planloven; Forebyggelse mod oversvømmelse og erosion”. Denne blev også implementeret i Hjørring Kommune og blev en del af kommuneplanrevisionen i 2021 (se mere her i kommuneplanen)

Denne ændring indførte et screeningslag for oversvømmelse- og erosionsrisikoen. Det betyder at vi ved lokalplanlægning for byudvikling, tekniske anlæg, ændret anvendelse mv. indenfor risikoområderne vil tage stilling til afværgeforanstaltninger med henblik på at minimere værditab som følge af oversvømmelse eller erosion. Udpegningen af risikoområderne er sket på baggrund af en kortlægning af oversvømmelses- og erosionsfaren i kommunen. Udpegningen er baseret på et worst case scenarie. De forskellige kilder til oversvømmelse og erosion samt udpegningsgrundlaget fremgår af Kommuneplanens retningslinje 24.1

Tre centrale hændelser, de tre klima-år

Selvom – nærmest på trods af, at vi udarbejder strategier og planlægger for håndteringen af klimaforandringer, bliver vi også overrasket og må til tider reagere på pludselige opståede hændelser. I Hjørring Kommune har vi haft fokus på at opsamle relevant viden og erfaringer fra disse klimahændelser, som vi har oplevet. Denne viden anvendes også i vores klimatilpasningsplanlægning og bidrager med unikke fokusområder og oplevede problematikker.

Siden den første klimatilpasningsplan i 2014 har der været særligt 3 vigtige klimahændelser i kommunen. 

  • 2014: 100-150 mm nedbørshændelse (en koblet 100 årshændelse rammer Hjørring Kommune. Særligt vandløbsoversvømmelser.
  • 2018: Særligt varm og tør sommer. Der var tørke i hele Danmark og i Hjørring Kommune. Mangel på vand til landbruget, resulterede i at der nogle steder blev indvundet vand fra vandløbene.
  • 2019: En meget våd og mild vinter resulterede i at det terrænnære grundvandsspejl stod højt i en periode på flere uger. Denne høje grundvandsstand resulterede i oversvømmelser i sommerhusområder og helårsbeboelses huse i kommune.

Hjørring Kommune ønsker at sikre en tilstrækkelig robusthed i hele kommunen. Indsatsområderne prioriteres overordnet set ud fra, hvor store værdier rammes af store konsekvenser. Heriblandt foretages også en vurdering af særlig vigtig infrastruktur, som i et samfundsmæssigt perspektiv er vigtige at sikre mod fremtidens klima.

Det er en ambition at konkrete tiltag for klimatilpasning (såsom sikring af hovedveje, bygninger samt udsatte boligområder), skal bidrage med merværdi. Denne merværdi kan være at en øget klimagas emission som følge af ændret arealanvendelse kombineret med vandparkering – eller at et tiltag kan løse mere end en klimaudfordring. Alle klimatilpasningstiltag ønskes derfor inden etablering/implementering undersøgt for at afdække evt. mulige merværdier. 

Hjørring Kommune vil håndtere de øgede regnvandsmængder og mindske konsekvenserne for borgere, erhverv og naturen på baggrund af dialog og konkrete løsninger. Regnvandet kan indgå i rekreative løsninger og dermed være synligt i byen og naturen. Det betyder, at vandet skal ses og bruges som en ressource og medtænkes i både ’blå og grønne’ bæredygtige løsninger for at øge livskvaliteten lokalt.

Tilpasninger til håndtering af klimaforandringerne skal foregå i tæt samarbejde med Hjørring Vandselskab, borgerne, virksomheder og relevante samarbejdspartnere. I det samarbejde vil vi, som kommune, stille os til rådighed som facilitator, da ønsket er at sikre forankring og aktivt medborgerskab for at give plads til gode løsninger. Planen for klimatilpasning er et aktivt værktøj, som giver borgere, erhvervsliv og kommunal administration et grundlag for at vurdere risici og dermed kunne forebygge skader fra øgede regnmængder.

Vi har opnået en øget robusthed i forhold til de øgede vandmængder. Vi har sikret de største værdier og der opleves færre gener i ekstreme vejrsituationer.

Målet understøttes af 23 handlinger. Handlingerne understøtter i sig selv ikke CO2 reduktioner, men der er stor sammenhæng til landbruget og især arealanvendelsen

Ae mere under bilag

Kommunen vil lægge op til samarbejde, så de bedste og mest intelligente løsninger findes i fællesskab. Det er kommunens opgave at formulere de overordnede rammer, som den fælles løsning skal findes indenfor.

Kommunen vil kommunikere og informere om risici og samtidig vejlede om, hvornår borgeren selv skal reagere. Den viden vi har skal gøres tilgængelig for samarbejdspartnere og borgere, så vi skaber åbenhed. Vi skal formidle og være på forkant og levere informationen, før den efterspørges. Det vil sige, at vi deler viden så hurtigt som muligt. Vi vil sikre, at informationen til borgerne ikke giver anledning til unødvendig bekymring i de situationer, hvor vi ikke kan give komplette og sikre data. Vi vil igangsætte en interessentanalyse, hvor vi kortlægger samtlige målgrupper.

Kommunen vil forankre klimatilpasningsplanen internt og eksternt, så håndtering af klimaforandringer medtænkes i flere sammenhænge. Klimatilpasningsplanen skal bruges i mange sammenhænge – både internt og eksternt. Internt skal forankringen ske, dels gennem uddannelse og dels gennem implementering i sagsbehandlingen. Derudover skal de risici, vi identificerer, indarbejdes i de forskellige beredskabsplaner. For at sikre en ekstern forankring skal interessentanalysen suppleres med en strategisk prioritering af, hvilke parter der skal involveres hvornår og hvordan.

Regnvandet skal bruges rekreativt i ’blå og grønne’ løsninger for at øge livskvaliteten hos borgerne og gøre kommunen mere attraktiv. Vi vil på den ene side have fokus på løsninger med arealer, der er nødvendige for at skabe forsinkelse af regn- og overfladevand. På den anden side på alternative løsninger, der kan øge de rekreative værdier indenfor lokalplanområdet med eksempelvis åbne vandspejl. Hver gang vi tager hul på et nyt projekt, nye byudviklingsplaner, områdefornyelse eller lokalplaner for nye områder skal vi overveje, hvorvidt ’blå og grønne’ løsninger er en mulighed. Folkeparken i Hjørring er et eksempel på, hvor regnvandet bruges på en visuel, rekreativ og bæredygtig måde. Vi skal fortsætte ad det spor, så den naturmæssige og rekreative værdi kommer borgerne i kommunen til gavn.

Målet for den offentlige klimaindsats i byerne er, at der maksimalt 1 gang pr. 20 år må forekomme hændelser, som giver anledning til større værditab. Vi vil arbejde med dimensionering af regn- og kloakledninger, den rette afledningskapacitet og fokusere på lokal afledning af regnvand. Det betyder, at vi vil informere borgere og erhvervsliv om mulighederne for nedsivning, forsinkelse og opmagasinering af regnvand. Vi vil desuden indarbejde disse løsningsmuligheder i kommunens planlægningsopgaver. Større værditab er ikke en eksakt værdi, men skal vurderes og sammenholdes med udgiften til forebyggelse af skaden.

Målet for klimaindsatsen er også, at byernes afledning af vand ikke forøger generne for det åbne land. Vi vil arbejde for at forsinke overfladevand så langt oppe i vandløbssystemerne som muligt ved at etablere regnvandsbassiner tæt på det enkelte vandløbs kilde og sørge for lokal nedsivning af regnvand, hvor det er muligt. Det kan i særlige tilfælde komme på tale at forsinke regnvandet i vandløbene

 

Valg af scenarie

IPCC’s nyeste hovedrapport (den 5.) indeholder fire klimafremskrivninger kaldet RCP-scenarier (Representative Concentration Pathways). Disse fire hedder RCP 2.6, RCP 4.5, RCP 6.0 og RCP 8.5, se figur 1. Disse fire scenarier anvendes til at modellere det fremtidige klima i hele verden.

I Danmark har staten anbefalet at der i planlægning, strategi og klimafremskrivning, anvendes enten RCP 4,5 eller RCP 8,5. DMI’s klimatlas, som indeholder resultaterne af klimafremskrivningerne, opererer kun med RCP 4.5 og RCP 8.5.

Vi har valgt at anvende RCP 4.5 scenariet i forbindelse med undersøgelse af hvordan det fremtidige klima, forventes at ville påvirke kommunens geografi. RCP 4.5 scenariet er valgt af 2 overordnede grunde:

  • Det er det scenarie som tager udgangspunkt i at vi alle lever op til Paris-aftalen om maks. 2 graders temperaturstigning
  • Hjørring Kommune har allerede en kortlægning med afsæt i RCP 8.5

Herudover er der flere betragtninger som har betydning for at vi anvender RCP 4.5. RCP 8.5 er et worst case scenario, det anvendes derfor i Hjørring Kommune kun til screeningslag i forbindelse med planlægning i oversvømmelses- og erosionstruede områder, hvor det ønskes at fremtidssikrer nye bolig- og erhvervsområder. Screeningen anvendes udelukkende til at vurdere nødvendigheden af afværgeforanstaltninger.

I forbindelse med denne klimatilpasningsplan vil vi gerne kunne udpege og igangsætte konkrete handlinger og mål for klimatilpasning frem mod 2030 og 2050. De handlinger som sættes i gang, bør derfor ikke tage udgangspunkt i et worst case scenario.

Tidsperiode for hændelser:

Klimafremskrivningerne fra DMI er yderligere opdelt i start århundrede (2011-2040), midt århundrede (2041-2070) og slut århundrede (2071-2100). Det er valgt at tage udgangspunkt i klimafremskrivningerne til midt århundrede. Der ønskes at skabe et klimarobust Hjørring frem mod år 2050. i den forbindelse findes det fornuftigt at anvende denne tidsperiode for klimaforandringer.

Valg af gentagelsesperiode for hændelser:

For at få et retvisende billede af fremtidens klima i Hjørring Kommune og for at kunne udarbejde et sandsynlighedskort for fremtidige klimahændelser, er det valgt at inddrage følgende årshændelser i analysen: 5-, 10-, 20-, 50- og 100 årshændelser.

De vigtigste farer i Hjørring Kommunes risikoanalyse vurderes at være:

  • Øget nedbør og ekstremregn
  • Havspejlsstigning og stormflod
  • Opstuvning af havvand i vandløb
  • Grundvandsstigning
  • Oversvømmelser fra kloakerede områder
  • Vandløbsoversvømmelser
  • Kronisk kysterosion

For at kunne udarbejde sandsynlighedskort for disse klimapåvirkninger er der udvalgt hvilke gentagelsesperioder og RCP-scenarier dataene udarbejdes på baggrund af. Dette kan ses i figur 10:

Yderligere data som er anvendt.

  • Erosion har vi selv udarbejdet en kortlægning af, derfor skal den ikke regnes med ind.
  • Vind, Tørke, Solindstråling, Temperatur, fordampning, Er medtaget i tekstformat. Dette da kortene ikke fremviser variation i Hjørring Kommune og værdierne hentes derfor direkte i Klimaatlas og beskrives i tekst.
  • Oversvømmelse i byområder, beror på den eksisterende kloaknetværksmodel, fra 2013, plus en granskning af de ændringer der er sket i kloaknetværket sidenhen (se notat xx Udarbejdet i samarbejde med Vandselskabet).

 

 

Der er mange delprojekter i klimahandlingsplanen som har en tilknytning til arealanvendelsen. Etablering af vandparkering kræver areal. Ændring af landbrugsareal til natur, kræver areal. opkøb af grundvandsbeskyttelsesområder, kræver areal. etablering af lavbundsprojekter kræver areal.

Det et mål, at finde disse koblede merværdier hvor flere indsatser kan sameksistere og bidrage til de andre delmål i klimahandleplanen. Dette er derfor et fælles mål mellem fokusområderne; Klimatilpasning, Landbrug, Arealanvendelse og Grundvandsbeskyttelse.

Overordnet set inddeles målet i 2 emner:

  • Højbundsjord
  • Lavbundsjorder

Højbundsjorder: Her er de relevante koblede merværdier; grundvandsbeskyttelse, arealanvendelse (klimagasser) og skabelse af natur.

Lavbundsjorder: Her er de relevante koblede merværdier; etablering af lavbundsarealer (klimagasser), Mulighed for vandparkering (klimatilpasning) og ændret arealanvendelse.

Handlinger for både højbundsjorder og lavbundsjorder:

Udpege potentiale områder, hvor de overfor nævnte indsatser kan samles og sameksistere.

Udfolde og beskrive hvilke merværdier der kan tilknyttes de udpegede områder og i hvor høg grad de bidrager til klimahandleplanen.

Vores ådale er i stor udstrækning præget af, at den naturlige hydrologi er forstyrret af dræning, udrettede vandløb og vores måde at vedligeholde på. Faktorer der ikke understøtter den naturlige variation i vandløbene. Det betyder, at der langs vores vandløb dyrkes afgrøder på marginale jorde, der hyppigt er oversvømmet. Det skyldes dels at lavbundsjorde synker i forbindelse med omsætning af tørvejorden, da jorden iltes på grund af dræning og dels på grund af øget vandstigning som følge af øget nedbør. En tendens, der bliver hyppigere og hyppigere i fremtiden med øget og større nedbørshændelser.

Den manglende variation er årsagen til, at en stor del af vores vandløb ikke lever op til målsætningen god økologisk tilstand i vandplanerne.

I vandplanerne er derudover fokus på reduktion af næringsstoffer til havet. Den manglende variation i vandløbene spiller her en rolle, da manglende variation bl.a. medfører reduceret stof omsætning.

Reetablering af variation i vandløbene betyder genopretning af den naturlige hydrologi. Det betyder, at ådalene skal inddraget og i stort omfang reetableres. Lavbundsarealerne i ådalene har her en helt afgørende rolle/funktion.

Ændret anvendelse af lavbundsarealer

Genskabelse af den naturlige hydrologi i ådale og vådområder har således et stort potentiale i forhold til reduktion af CO2 udledning.

Reduktionen opnås ved at hæve vandstanden i de berørte områder for at reducere nedbrydningen af den kulstofholdige jord. Det betyder, at arealerne ikke blive til sø, men at der bliver vådere. Arealerne vil derfor i vidt omfang stadig kunne bruges til en eller anden for drift – f.eks. høstlet i begrænset omfang.

Tiltagets CO2 effekt er nærmere beskrevet i destination 2 – Fremtidens Landbrug

Potentiale for udtagning af lavbundsarealer

I Hjørring Kommune er der potentiale til over de næste 10-15 år, at udtage 3.000 ha lavbund med et kulstofindhold på 6-12% og 2.000 ha med et kulstofindhold over 12%. I alt 5.000 ha, der vil give en effekt på omkring 125.000 tons CO2 pr. år.

Hvor stort et potentiale, der kan realiseres, afhænger af, hvor stor en del der allerede er beskyttet natur uden drift og der dermed ikke vil ske en ændring i arealanvendelsen i forbindelse med en hævning af grundvandsstanden.

Tiltagets CO2 effekt er nærmere beskrevet i destination 2 – Fremtidens Landbrug

Synergieffekt

Udtag af 5.000 ha lavbund vil give synergieffekt i forhold:

  • Opnåelse af målopfyldelse i Vandplanerne
  • Opfyldelse af Byrådets mål om, at vores vandløb til have målopfyldelse
  • Klimasikring og forsinkelse af regnvand ved store regn hændelser
  • CO2-reduktion
  • Næringsstofreduktion og overholdelse af nationale mål
  • Øget biodiversitet i ådale og vandløb

Sikring af de vigtigste offentlige veje samt undersøgelse af mulighed for vandparkering.

Undersøge sårbarheden ved samtlige højprioriterede veje som krydser de store vandløb i Hjørring kommune. Sårbarheden skal bedømmes dels ud fra vejens vigtighed for mobilitet og tilgængelighed, og ud fra at sikre den investering som er lavet i det overordnede vejnet. 

Handlinger for vej

I 2050 er alle prioriterede veje modstandsdygtige overfor en 50 års vandløbsoversvømmelser. De særligt vigtige infrastruktur-veje skal være sikret mod vand på kørebanen op til en 20 årshændelse.

I 2030 er der gennemført undersøgelse og skabt klarhed over alle prioriterede vejes sårbarhed og robusthed. 50% af de særlige vigtige infrastruktur-veje skal være sikret mod vand på kørebanen, op til en 20 årshændelse.

Overordnet ønskes det at koble klimatilpasningstiltag som vandparkering og forsinkelse i de større vandløbssystemer med:

  • Lavbundsarealer (merværdi på Klimagas)
  • Naturlig hydrologi (Naturnær vandløbsvedligeholdelse) Genopstart Ådalene.
  • Samt resultaterne fra sårbarhedsanalysen vedr. vejnettet.
  • Naturlig hydrologi

Handlinger for vandløb

  • I 2050 naturlig hydrologi i og ved 50 % af kommunens vandløb.
  • I 2030 naturlig hydrologi i og ved 15-20 % af kommunens vandløb.

Målene nås ved at udpege de udsatte steder ved vandløb og få kortlagt vandløbene i nærheden heraf i henhold til oversvømmelsesrisikokortene samt i henhold til sårbarhedsanalysen af vejnettet. Der skabes naturlig hydrologi ved ændret vandløbsvedligehold, samt udtag af lavbundsjorde nær vandløb. 

Potentialet i de mindre vandløb i forhold til klimatilpasning skal afdækkes. Formålet er dels at sikrer de mindre vandløb, men også for at øge de større vandløbs robusthed overfor afstrømningshændelse. Dette mål skal bidrage til en vidensopbygning vedr. de mindre vandløb (opmåling/regulativ) og til at vi kan parkere vandet højere oppe i vores store vandløbssystemer. Udfordringen er, at vi på nuværende tidspunkt ikke har adgang til kvalificeret brugbar viden om de mindre vandløbs oversvømmelsesrisiko. Derfor er det kun de større vandløb der indgår i sandsynlighedskortene og risikokortene.

Det generelle billede fra kortlægningen af den forventede havspejlsstigning og de forventede stormflodshændelser i år 2050, er at Hjørring Kommunes kystområder ikke påvirkes væsentligt af oversvømmelse. Dette skyldes at kyststrækningen er domineret af klitter og kystskrænter med en højdeforskel som overstiger de forventede stormflodshændelser.

De eneste større opmærksomhedspunkter er:

  • Industriareal på østsiden af Hirtshals Havn.

Der vil i forbindelse med havneudvidelsen arbejdes for at sikre den nødvendige kajhøjde, således at havnearealet fremtidssikres.

  • Opstuvnings-påvirkning i Liver å’s og Uggerby å’s udløb i havet.

Dette er en del af vandløbstiltagene

I Kystanalysen, udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2016, fremgår det at Hjørring Kommune ligger i højeste risikogruppe i forhold til erosion. I Kystanalysen fremgår det tilsvarende at risikoen for oversvømmelse fra havspejlsstigninger samt stormflod ikke er en væsentlig udfordring i Hjørring Kommune.

Hjørring Kommune udarbejdede i 2019 en Kystplan med kysttekniske beskrivelser af kysten i kommunen. Du kan se kystplanen her. 2020 vedtog Byrådet en handlingsplan for kystbeskyttelse, der beskriver hvordan Hjørring Kommune agerer i forhold til kystbeskyttelse enten som lodsejer, som myndighed eller når det gælder fælles offentlige interesser. Du kan se handlingsplanen her.

I forhold til de fælles offentlige interesser, prioriterer Hjørring Kommune at kommunens indsatser retter sig mod at håndtere den generelle erosionsudfordring. Konkret vil Hjørring Kommune støtte sandfodringsprojekter, der bidrager til at udligne erosionstabet ved, indenfor rammerne af beslutninger truffet af byrådet, at matche private lodsejeres indsats til fodring i forholdet 1:1.

I øjeblikket arbejder kommunen sammen med lodsejere ved Nr. Lyngby, Mårup, Harerenden, Nørlev Strand og Udemarken om at sandfodre ved de nævnte strækninger. Et lignende samarbejde søges startet op ved Løkken.

Hjørring Kommune arbejder desuden for at inddrage staten i langsigtede løsninger om erosionsudfordringerne i kommunen. En mulig løsning kunne være udvidelse af ”Fællesaftalen” med staten ved Lønstrup til at omfatte alle erosionstruede strækninger af fælles offentlig interesse.  Kommunens samarbejder om sandfodring med lodsejere i de kystnære områder vil kunne videreføres i en udvidet ”Fællesaftale” med staten. 

Det skal sikres at nye byggemodninger og industriområder sikres til fremtidens klima. Dette gøres aktivt ved at indføre retningslinjer i kommuneplanen, der er gældende i forbindelse med tilvejebringelse af nye lokalplaner. Formålet er at der tidligt i processen kan tages konkret stilling til hvilke afværgeforanstaltninger der er nødvendige for at kunne klimasikre det påtænkte projekt.

DMI’s klimaatlas viser at der frem mod midt-århundredet ikke vil være store forskelle i hedebølgedage for Hjørring Kommune. I Hjørring vil antallet af hedebølgedage stiger med 1,21 fra 1,07 dage til i alt 2,08 dage i midt-århundredet. Gennemsnitstemperaturen stiger også fra 8,02 til 9,48 °C.

Ændringerne giver ikke anledning til at indføre fysiske tiltag i kommunen. Indsatser vedr. hedebølge handler om at have et beredskab, særligt i forhold til kommunens ældre borgere. Det kunne være et varslingssystem ved hedebølge eller udbrede viden til hjemmeplejen i det omfang, der er brug for det.

En del af klimatilpasningsopgave, vil ligge hos de private lodsejere, det være sig såvel i det åbne land, i byerne og for industriområderne. Det påtænkes at øge den generelle bevidsthed, hos borgere og virksomheder i kommunen hvordan de selv kan gøre en aktiv indsats for at tackle fremtidens vådere klima. Det påtænkes dels som en konkret hjælp til håndtering af oversvømmelse på egen grund, men også som et led i at øge bevidstheden om hvad de enkelte borgere og virksomheder kan gøre for at håndtere vandet mere fordelagtigt.

Projektet Naturkommunen blomstrer vildt er en inspirationskilde til dette adfærdsspor med arbejdstitel Klimahaver

Et særligt fokusområde er i byggesagsbehandlernes forhåndsdialoger, hvor der granskes på et evt. kommende byggeris placering i henhold til den tilvejebragt viden om det fremtidige klima. På denne måde forsøgs det tidligt i processen, at gøre ansøger opmærksom på evt. oversvømmelsesproblematikker i relation til det ønskede byggeprojekt, så afværgeforanstaltninger kan tænkes ind tidligt i processen.

En af de store styrker, men samtidig også en barriere er at en stor del af klimatilpasningen løses i kombination med andre større klimahandlingsprojekter. Eksempelvis vandparkering i sammenhæng med udtagning af lavbunds jorde. Det betyder at hvis handlingerne vedrørende udtagning af lavbundsjorde, reduceres eller helt udgår, vil det koblede klimatilpasningsprojekt også udgå. Omvendt er det netop også med til at fastholde vigtigheden af de enkelte handlinger og sikre deres gennemførelse, da flere handlinger er koblet til et samlet projekt. 

Arbejdet med klimatilpasnings området berører mange forskellige verdensmål, hvor følgende 4 er meget centrale:

  • Mål 6: Rent vand og sanitet
  • Mål 11:Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • Mål 13: Klima indsats
  • Mål 14: livet i havet

Mål 15: Livet på land

Ved at trykke på den lille trekant i kortets øverste venstre hjørne, får du en række muligheder. Her kan du selv vælge, hvilke temaer du er interesseret i at se og om du ønsker et luftfoto som baggrund. Signaturforklaringen finder du også i denne menu.

Kort forklaring af de forskellige temaer i kortet:

Navn på lag

Beskrivelse

Grundvand – Vintermiddel år 2050

Viser de områder hvor der i år 2050 vil stå grundvand på terræn, i henhold til RCP 4,5.

Havvand – 100 årshændelse

Oversvømmelses udbredelsen fra en forventet 100 års stormflodhændelse i år 2050.

Havvand – 50 årshændelse

Oversvømmelses udbredelsen fra en forventet 50 års stormflodhændelse i år 2050.

Havvand – 20 årshændelse

Oversvømmelses udbredelsen fra en forventet 20 års stormflodhændelse i år 2050.

Nedbør – 100 årshændelse

Oversvømmelses udbredelsen fra en forventet 100 års regnhændelse i år 2050.

Nedbør – 50 årshændelse

Oversvømmelses udbredelsen fra en forventet 50 års regnhændelse i år 2050.

Nedbør – 20 årshændelse

Oversvømmelses udbredelsen fra en forventet 20 års regnhændelse i år 2050.

Nedbør – 10 årshændelse

Oversvømmelses udbredelsen fra en forventet 10 års regnhændelse i år 2050.

Nedbør – 5 årshændelse

Oversvømmelses udbredelsen fra en forventet 5 års regnhændelse i år 2050.

Vandløb – 100 årshændelse

Oversvømmelses udbredelse fra en forventet 100 års vandløbshændelse i år 2050.

Vandløb – 20 årshændelse

Oversvømmelses udbredelse fra en forventet 20 års vandløbshændelse i år 2050.

Sandsynlighedskort for samlede oversvømmelse

Viser alle oversvømmelsestyper og de forskellige hændelser i forhold til hinanden.

Vaerdikort Hjoerring Kommune

Værdikortet viser den tildelte værdi mellem 1 og 10 for alle objekter i kommunen. Beskrivelse af værdikort kan findes i Bilag til Klimahandlingsplanen.

Udvalgte Omraader

Viser områder hvor der er sammenfald mellem en samlet høj værdi og en høj sandsynlighed for at der vil forekomme oversvømmelse.

Uddybende beskrivelse af de valgte temaer kan findes i Klimahandlingsplanen.